48 / 470
SYMBOLIK OG FRIMURERI
35
Middelalderen var det dæmrede Lys’ Tid, Mysticismens Tid; Skrivefær
dighed og Læsekunst var kun sjælden at træffe, men derfor kunde ogsaa
Tegn tale anderledes end nu. I et Punkt eller en Streg kunde der lægges
en hel Mening, hvad der forøvrigt ikke var en Opfindelse af Middelalderen.
I saa Henseende havde den Forgængere i de fjærneste Tider, saa godt som
overalt i Verden. Det mystiske Hagekors (
a
) er ældgammelt i Indien. Det fin
des i »Buddhas Fodspor«, det kjendes i Persien, paa Cypern og Rhodus, i
den græske og romerske Oldtid o. s. v. Det er et religiøst Symbol, et Gude-
symbol; det betyder den hojeste Gud, det betegner det evige Kredsløb, det
beskjærmer mod onde Aander, det er et lykkebringende Tegn, der fordrer
Ærbødighed, ogsaa naar det gaar over til at blive et slet og ret Ornament.
Slet saa ærværdigt og betydningsfuldt er næppe hverken Pentagrammet (
b
) eller
Hexagrammet (c), men ogsaa disse Tegn have været holdt liojt i Ære. Penta
grammet, den saa kaldte Drudefod, var et Trylletegn, der holdt onde Aan
der borte, og Hexagrammet betegnes som enten Davids Skjold eller den
vise, den magiskkyndige Kong Salomons Ring.
18. a
b
c
d
e
f
g
h
i
j
Fra gammel Tid tale de symbolske Tegn til os, og saaledes vedblev
det ned i Tiderne. Evigheden fremstilledes som en Gudinde, der paa Hove
det bar en Stjernekrans og i Haanden en Slange, der bed i sin egen Hale
og derved dannede en Cirkel, Figuren, der er uden Ende og Begyndelse.
Cirkelen (
d
) kom da til at betyde Evigheden. Dette Symbol tog Kristendommen
i Brug, og anbragtes der nu yderligere to Diagonaler i den, kunde de, satte
paaskraa, betyde det græske Bogstav / , Begyndelsesbogstavet til Kristus, og
satte lige dannede de et Kors (e), der jo ogsaa betød Kristus. Men man gik
endnu videre i Symbolisering, den horizontale Diagonal i dette Kors betød
særlig Verden og den perpendikulære Guds Enhed. Treenigheden symboli
seredes i den ligesidede Triangel (/) eller ved tre sammenhængende, lige store
Trekanter
(g).
I en Kvadrat
(h)
saa man de fire Evangelister o .s .fr ., idet her
endnu kun skal gjores opmærksom paa, at Korset ikke alene fremstilledes
firarmet, men ogsaa trearmet, og at dette, det saa kaldte Krykkekors, med
Armene lige eller paaskraa
(i,j),
langtfra var sjældent.1
3*