47 / 470
SYMBOLIK OG FRIMURERI.
I
en gammel »Steinmetz-Büchlein« er der bevaret en Række Vers om
»was in Steinkunst zu sehen ist«,1 og Opmærksomheden fæstes i dem paa
ein Punkt, der in den Cirkel geht,
der im Quadrat vnd Dreyangel stellt;
trefft ih r den Punkt, so habt ih r gar
vnd kompt auss Noth, Angst vnd Gefahr;
hiemit habt ih r die ganze Kunst,
versteht ih r’s nit, so ist’s vmbsonst.
Det lyder saa matematisk, saa fagmæssigt at tale om Cirkler, Kvadrater
og Triangler, men dog kunne disse Linier næppe betragtes som en alm inde
lig Opfordring til at studere Matematik og Geometri. Et saadant Studium
var vanskeligt den Gang. Tiden kjendte formentlig kun en praktisk Oplæ-
relse i en Række Formler, der førte til en Række bestemte Konstruktioner,
der gik fra Slægt til Slægt i Hytterne som faglige Hemmeligheder, der ikke
maatte røbes. Det hele var en mystisk Kunst, og de ovenfor nævnte Linier
b live da simpelthen et Stykke Mystik.
I Hytte-Bestemmelserne fra 1459 hedder det da ogsaa: »Kein werkmann
noch meister noch parlirer noch geselle soll niemans, der nit unser hant-
werks ist, us keinem uszuge unterwisen«, og den Mester, der staar for Hyt
tens Bog, skal sorge for, at den »weder durch ihn oder jemanns anders
usgeschriben, geben oder geliehen werde, umb dass die bücher by ihren
crefften blibent«. Hytterne havde deres Hemmeligheder, hvis Slör ikke
maatte løftes af Uindviede.