49 / 470
36
SYMBOLIK OG FRIMURERI
Der kunde skjules et stort Indhold i et ringe I egn og saaledes ogsaa i
Stenbygningskunsten. Ogsaa i den yndede man Mystiken, der bl. A. helt
tilegnede sig den i Schwaben fødte Albertus Magnus (f. 1193, f 1280), Middel
alderens store Lærer, der i Paris og Köln læste over leo lo g i, Filosofi, Mate
matik, Fysik og Metafysik. Efter Folketroen var den lærde, kundskabsrige
Mand, selvfølgelig, en Troldmand; der gives endog flere Beretninger om hans
store Trolddomsmagt, og forsaavidt kunde han jo let fremtrylle P lanen , efter
hvilken Domkirken i Köln blev bygget, ti den tillagde man ham. Andre sagde
dog, at P lanen fremkom ved en guddommelig Indskydelse hos ham , Guds
Moder stod ham bi. Men ligegyldigt, hvorledes den fremkom, hans var den,
og den gotiske Stenbygningskunst skal efter ham være bleven kaldt den
Albertinske Kunst. Man gik i mystisk Tro paa hans forunderlige Storhed
ud fra, at det var ham, der som den Første overførte Gotikens Hemm elig
heder paa tysk Grund, at det var ham, der som den Første konsekvent og
videnskabeligt udviklede »die Kunst des Achtorts«. Han skal til nyt Liv have
gienopvakt de Gamles symbolske Sprog, der en Tid havde slumret, han skal
have tilpasset det til den kabbalistiske, matematiske og geometriske Bygnings
kunst, og Enheden for denne skal han have fundet i Stjernen med de otte
Spidser, der b lev den nye Bygningskunsts mystiske Nögle. »Otte var fra
gammel Tid Teosofernes vigtigste Tal, som det Dobbelte af Fire Guds Sig
natur i den synlige Verden«! Saaledes er der talt i forunderligt uklare Ord
om hans Virksomhed.1 Kun Skade, at det ikke historisk kan paavises, at Al
bertus Magnus nogensinde har heskjæftiget sig med Arkitektur. Det er en
Stenhugger, Mester Gerhard von Biel, der vel snarest kan nævnes i For
b indelse med den første Plan til Domkirken i Köln, og om Albertus Mag
nus kan det muligvis kun antages, at han i al Almindelighed har støttet
et Ønske om, at Kirken maatte blive opført ikke i romansk Stil, men i den
nye Stil, den gotiske, som han havde lært at kjende ved sit Ophold i Frankrig.2
Af Interesse er det dog her at se den gotiske Bygningskunst b live kaldt
Ottekants-Kunst. I Ottekanten, der fremkommer ved at lægge to Kvadrater
over hinanden og saa dreje den ene en Ottendedel rundt, er alt-
saa hele Gotiken skjult tilstede. Ottekanten faar en mystisk Betyd-
G ning som den lille Spire, det ringe Frø, der paa en vidunderlig
Maade satte Frugt i det rige »Maaszwerk« og de höje, fine Spir.
19. ottekant.
Og Ottekants-Kunsten beholdt sit Navn ned gjennem Tiderne. Endnu