487 / 695
at „han ofte til største Fornøjelse haver akkompagneret
min K irkemusik“, ja, han havde endog faaet Instrument
mageren C. F. Speer til at give ham det Vidnesbyrd, at
han forstod at „traktere og omgaa Orgelværket“. Virk
ningen var sikker nok. 7. Dec. 1785 ansattes han som Vor
Frelsers Kirkes Organist.
Ret længe slog han sig dog ikke til Ro her. Han maatte
stadig tænke paa at forbedre sine Forhold, og altsaa at
søge Avancement. Allerede i 1789 — der var i hine Aar
en ret stærk ¿4fgang blandt Hovedstadens Organister —
kastede han sine Øjne paa Embedet ved Helligaandskir-
ken, der var blevet ledigt, og havde Heldet med sig.
7. Marts 1789 udfærdigede Magistraten Bestalling for
ham til dette Embede. Knapt to Aar forblev han dog
her. Ved Bechstedts Død i Januar 1791 blev Nikolaj Kir
kes Organist-Post ledig; ogsaa den søgte og fik Kietz.
Han var saa hurtig i Vendingen, at han skrev sin Ansøg
ning umiddelbart efter Bechstedts Død, og den 2. Februar
1791 beskikkedes han og var dermed i økonom isk Hen
seende naaet saa højt, som en københavnsk Organist
kunde naa.
Om hans Virke ved Kirken er intet at sige. Kirkemu
sikken i dens gamle Form ved de store Højtider var
utvivlsom t i det store og hele døet hen, og Organist-Em
bedets Funktioner var sikkert nu indskrænket til Betje
ningen af Orglet ved Gudstjenesterne; de særlige Orgel
koncerter, der i Lorentz’ Tid havde kastet Glans over
Kirkens Navn, var for længst hørt op, og man har i øvrigt
heller ikke Indtryk af Kietz som en Mand, der var i Stand
til at gøre sig gældende paa denne Maade. Han har nok
været en dygtig Musiker og habil Organist, men Orgel
solist i egentlig Forstand var han næppe.
Nikolaj Kirkes Menighed blev husvild, da Kirken lag
des i Grus ved Branden 1795, og maatte i de følgende Aar
søge Husly i Københavns øvrige Kirker. Den 21. Decem
N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere
4 7 7