N iels Friis
delse og Forfristelse paa Dommernes Bekostning — og
blev her behandlet (som No. 45/ 1783) i det højtidelige,
traditionelle Aabningsmøde den
6
. Marts 1783, hvor Ju-
stitsraad Colbjørnsen mødte for Darbes og Advokat
Schønheyder for Kietz. Men Resultatet blev det samme:
Efter Voteringen befalede Kongen, der selv var til Stede,
Dommen afsagt efter „P luraliteten“. Hof- og Stadsrets
kendelsen kom til at staa ved Magt, og Processens Om
kostninger skulde Kietz betale med 50 Rdl. til Darbes, 24
Rdl. til Justitskassen for unødig Trætte og 5 Rdl. til sam
me Kasse som tabende
.69
Det gjorde dog ingen Foran
dring for K ietz’ Vedkommende, thi han var allerede, da
Kontroversen opstod, i 1781, blevet afskediget fra sin
Akkompagnatørstilling med kun 50 Rdl. i Pension.
Da Organist-Embedet ved Vor Frelsers Kirke i 1785 var
blevet ledigt, søgte Kietz det — og opnaaede paa denne
Maade, hvad han efter det passerede nok kunde trænge
til, den saa længe ønskede økonom iske Forbedring af
sine organistmæssige Forhold, der ogsaa paa afgørende
Maade bragte ham ind i „Karrieren“ i denne Henseende.
Men han satte ogsaa et stort Apparat i Gang. I sin egen
Ansøgning
70
udmalede han, hvorledes han ved Kastels
kirken „kuns haver 50 Rdl. aarlig, saa jeg i al den Tid
har maattet leve meget kummerlig“, og hvorledes Orga
n isttjenesten ved Vor Frelsers Kirke „vilde gøre mig til
en lykkelig Mand og Fader af mange endnu uforsørgede
Børn, for hvilken Naade jeg Livstid vil være taknemme
lig“-
Ansøgningen bilagde han med en Mængde Anbefalin
ger. Vor Frue Kirkes Organist og K lokkenist C. E. Goring
bevidnede, hvorledes Kietz „i Sygdom og Fraværelse ha
ver forrettet Tjenesten for mig i Vor Frue Kirke i mit
wSted med Honnør og uden nogen K lage“, Ingeniørkaptajn
Lønborg i Kastellet sagde god for hans T jeneste her, lige
som Pastor Chr. Kock og Cantor scholae Buch erklærede,