484 / 695
4 7 4
N iels F riis
boist, Militærmusiker, at han har gjort Tjeneste ved et
af de i Kastellet garnisonerende Regimenter, og at han
herfra er gledet ind i Organist-Embedet.
Dette var yderst daarligt lønnet, med kun 50 Rdl. om
Aaret, saa Kietz var nødt til dels at holde Udkig med
noget bedre, dels at skaffe sig Ekstraindkomster. Det
sidste gjorde han ved at undervise paa Klaver, et Instru
ment, han betjente med en Færdighed, der i 1775 ska f
fede ham Posten som Akkompagnatør og Cembalist i det
kongelige Kapel, der var lønnet som en Kapelmusikus-
Stilling i Mellemklassen, med ca. 300 Rdl.
Endnu paa det T idspunkt var han tysk Statsborger,
men kort efter, i 1776, kom Indfødsrets-Forordningen,
der automatisk gjorde Fremmede, der beklædte Embeder
i Danmark (herfra naturligvis undtaget Slesvigere og
Holstenere, der i Forvejen var den danske Konges Under-
saa tter), til Danskere, naar blot de søgte derom. At
Kietz, ligesom en Række af Kapellets øvrige Musici
,67
ikke var sen til at faa ordnet denne for dem saa vigtige
Formalitet, siger sig selv, og 28. Januar 1777 modtog han
Naturalisationen.
K ietz’ Navn blev kendt i vide Kredse, da han, i 1781,
prøvede at fælde den mægtige, men i hofmusikalske
Kredse meget forhadte Professor Johs. A. Darbes, der nok
i visse Henseender havde gjort sig fortjent, men som i
andre var Teatret og Kapellet en højst besværlig Mand.
Kietz havde konstateret — og havde ikke gjort nogen
Hemmelighed af sin Opdagelse — at en Kantate, som
Darbes angav at have komponeret til en Hoffest: „Mænd
fra Udødelighedens Land“ (eller: af de udødeliges Land),
ikke var komponeret af Darbes, men af ham afskrevet
(musikalske Tyverier florerede stærkt dengang) efter et
tilsvarende Arbejde af Komponisten P. Martini
.68
Sikker i sin Sag var Kietz. Han havde nem lig i sin Tid
arvet den plagierede Kantate efter den noksom bekendte