470
N iels Friis
kunde efter det, der hidtil er anført om ham, se ud, som
om han herved stilede mod et Omraade, der var ham
fremmed, men det var langtfra Tilfældet, tværtimod. Saa
alsidig var han som Musiker, at han ogsaa havde Uddan
nelse og Erfaringer her.
Det fremgaar tydeligt af den lille Levnedsbeskri
velse, han giver af sig selv, da han hos Magistraten
søgte om Embedet:61 „Da jeg har anvendt al min T id“,
siger han, „paa Musikken, idet jeg hos min nuværende
Stedfader, Sr. Andreas Berg, har været i Lære og siden
efter bestandig i Kondition og i værende Tid foruden
andre Instrumenter lagt mig efter Klaver- og Orgelværk
og derudi saa vidt har perfektioneret mig, at jeg for en
Del af de gode Herrer har aflagt min Prøve i Helliggej-
stes Kirke og derhos i 8 Aar hver Søndag til Aftensang
sp illet paa Orgelværket i samme Kirke, alt i det faste
Haab engang at nyde et saadant Stykke Brød for min
lange og møjsommelige T jeneste“.
Hvad Bechstedt hentydede til med den sidste Passus,
er ikke um iddelbart indlysende, men det bliver ganske
klart gennem en Bemærkning, som den københavnske
Musiker Chr. Ræhs, Bechstedts mangeaarige Førstemand
i Skuesp ilhusets Orkester, fremsætter i en Ansøgning,
han i 1767 indsendte til Magistraten om at blive Orga
n ist ved Helligaandskirken:62 „Naar mig i Henseende
denne vakante T jeneste maa vises lige høje og gunstige
Ædelmodighed som Organisten Sr. Bechstedt, der for sine
11 Aars Opvartning ved Orkestret nød T jenesten til Chri-
stianshavns danske K irke“. Det var altsaa, saa paradok
salt det maaske kan synes, hans Teatergerning, der kva
lificerede ham til det attraaede Organistembede.
Hans Virke ved Vor Frelsers ligger uden for Rammer
ne af denne Skildring. Det skal her blot nævnes, at han i
hvert Fald ikke befandt sig vel i økonom isk Henseende,
og at han i 1767, som saa mange andre, søgte Hellig-