476 / 695
466
N iels Friis
kompagneret en Del paa de Dage anordnede Salmer, og
at det er sandt, er jeg i Stand at bevise, og kan godt
gøre dette straks dermed, at han endnu paa Alle Helgens
dag straks efter Prædiken med Zink og Basuner med
(Orgel-) Værket og Menigheden musicerer den anord
nede Salme: Lover Gud, I fromme Kristne, men paa de
andre Dage er det cesseret. — Det er langt fra mine Tan
ker, at jeg da jeg først er kommet til Tjenesten vil søge
at indføre noget nyt, thi jeg raader ej derfor, dog har
jeg Lyst at se det gamle indført, naar jeg kan faa Assi
stance, i det øvrige kan det være mig lige meget, enten
det sker eller ikke, thi de øvrige Søn- og Helligdage gøres
det uden Stads-Musikanten. Men da jeg først forudsæt
ter, at Zink og Basuner er egentlige og fortræffelige In
strumenter til Kirkens eller Koral-Sangens Brug, naar de
vel trakteres, saa at det er sandt, hvad en vis lærd Mand
skriver, at det er et Forsmag om Evigheden og en Fore
stilling af Engle-Musikken, og hans [Stadsmusikantens]
Folk een Gang er i Kirken og Turen og Dagen til den
Ende er, nem lig at gøre Musik, saa holder jeg og
derfor, at de lige saa vel kan gøre det, da de ellers staar
og ser sig om, eller gaar bort og efter Prædiken kommer
igen“. Med disse Musici synes Krohn i øvrigt ikke at
være kommet særlig godt ud af det, hvilket bl. a. frem-
gaar af en pudsig Klage fra ham, som er bevaret til vor
Tid.
Denne, som hidrører fra Oktober 1774 og altsaa ligger
ganske kort efter hans Tiltrædelse, gaar ud paa, at „Stads
musikant K irchhoffs Folk, naar de opfører Musik i Kir
ken, ofte under Prædiken gør saadan Støj og Alarm, at
han undertiden ikke kan høre Prædiken for at observere,
naar han skal begynde med Orglet, og især da han ved
sidste Musik havde erindret dem om, at det ikke var an
stændigt i Guds Hus enten under Sangen at fantasere
paa en Snekke eller under Prædikenen at stemme deres
Violiner, har en af dem holdt Haanden under hans Øjne