N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere
465
praktisk talt hele Tiden, mens det stod paa. Det var til
endebragt i Løbet af Aaret 1778. Instrumentet har her
efter sikkert, med Bevarelse af sit oprindelige Præg, væ
ret i særdeles smuk Stand, lige til det ved Branden i 1795
totalt ødelagdes og dansk Musikhistorie dermed mistede
et af sine værdifuldeste levende Vidnesbyrd fra en stor
og blomstrende Periode.
Det er nævnt, hvorledes Tobias Krohn ogsaa gjorde
Fremstød til Gavn for selve Musikken i sin Kirke. Kort
efter sin Tiltrædelse gjorde han Indstilling om en For
bedring af den Del af den, der ikke vedrørte Orglet, og
heri faar man et godt Indblik i disse Forhold. Krohn
siger, at efter at Hellig Tre Kongers Dag, Mariæ Bebu
delsesdag og Set. Hansdag, der alle var „Musikdage“, blev
afskaffet ved Forordningen af 26. Oktober 1770, havde
man nu beholdt 2. Juledag, Fastelavns Søndag, 2. Paa-
skedag, 2. Pinsedag og Alle Helgensdag tilbage. „Det er
altsaa“, siger Krohn, „hele Aaret igennem fem Gange,
paa hvilke der, som det kaldes, fuld Musik (det er før
og efter Prædiken) opføres. Stadsmusikanten akkompag
nerer paa samme Dage, det sædvanlige og paa sine Tider
anordnede Kyrie og Aleneste Gud i Himmerig med Zink
og Basuner, tilligemed [Orgel-] Værket og Menigheden,
hvorefter Musiken af Stadens Cantor opføres, og siden
efter Gradualet videre med Sangen kontinueres. Efter
Prædikenen akkompagnerer han Fastelavns Søndag og
Alle Helgensdag med Zink og Basuner til Communionen
(th i paa de store Højtider holdes ingen den Dag) derefter
slu ttes med en Arie af Cantore, og herudi bestaar den
saakaldte fulde Musik for hele Aaret igennem. Desuden
har vi hver 4 eller 5 Uge halv Musik efter Turen af de
andre Kirker, som bestaar derudi, at i Steden for Hoved-
Salmen en Arie, eller hvad Cantoren behager, opføres.
I forrige Tider har Stads-Musikanten tillige, naar fuld
Musik opførtes, med (Orgel-) Værket og Menigheden ak-
30