473 / 695
N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere
463
o. 1555. At Lorentz — thi saaledes maa det herefter op
fattes — skulde have besørget den Ombygning af Ros
kilde Orglet, der i 1654, ganske vist 4 Aar efter Lorentz’
Død, afsluttedes med Opstillingen af den pragtfulde Ba
rok-Facade, er en værdifuld Oplysning, som det dog paa
Grund af Lakuner i Roskilde Domens Arkiver nok des
værre bliver umuligt at arbejde videre med.
Med Hensyn til N ikolaj-Facadens Stil hersker der som
nævnt Tvivl. En Del kan maaske, naar Kirkens Kunst
historie engang ligger bedre oplyst, end den gør nu, frem-
gaa af, hvad der siges om de Maler-Arbejder, der udfør
tes i Forbindelse med Botzen-Reparationen i 1741: at
Malerne Marcus Gardes og Chr. Getreuer efter Anvisning
af Sr. Seehusen (Kirkeværgen) „bemeldte Orgelværk med
ægte Guld at forgylde alt det Billedhugger Arbejde saa
og Listerne og Gesimserne, som tilforn haver været for
gyldt paa den øverste Del at regne fra Gewelften og ned
som Organisten sidder at spille, saa og med ægte Sølv
og Kulør, saaledes at staffere efter Alter-Tavlen, med
Lakker Fernis at overstryge indtil det faar Lakker Glans,
udi allernøjeste at regne i sin vidtløftig Begreb imod Al
tertavlen, Forgyldning, Arbejdsløn og Materialer allerrin-
gest 300 Rdl. Den underste Del af bemeldte Orgelværk
med Brystværk, som strækker sig ud i Begreb rundt 35
Alen udi Længden dens Højde 4 til 5 Alen foruden Højei
serne og de nederhængende Spidser og den underste Del
af bemeldte Værk og de 2de tilhørende Fløjer (oplukke
lige Døre for Brystværket) som meldt er med ægte Guld
at forgylde og staffere i Proportion af Korets Gerichter
og de 2de Portaler udi Koret, som ej er mere vidtløftige,
kan ej gøres nøjere for Guld, Sølv, Materialer og Ar
bejdsløn, 360 Rdl.“.
Om selve den af Krohn fremkaldte Reparation af
Orglet blot dette: „det skønne og fortræffelige Værk“,
som det hedder, blev i Dagene 7.—
8
. Oktober 1776 under