477 / 695
N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere
467
og sagt, at han ikke vilde lade sig reprimandere af ham“.
Det var jo en temmelig grov Insubordination, og Magi
straten saa sig da ogsaa foranlediget til at opkalde de
paagældende Stadsmusikant-Svende, der, som det hed
der, „blev advarede at opføre dem anstændig og sk ikke
lig“.54
Særlig lang Tid kom Krohn, desværre for ham, ikke
til at nyde godt af det Embede, han nu, langt om længe,
havde faaet. Den 18. Juni 1781 afgik han ved Døden, kun
50 Aar gammel, og begravedes Dagen efter. Som saa ofte
før og siden viste det sig, at Organist-Enken sad ganske
forfærdeligt i det. Kirkens 1. residerende Kapellan og
senere Sognepræst, Peder Saxtorph, aflagde et, endnu
bevaret, Vidnesbyrd herom: „At afgangne Tobias
Krohn“, siger han, „har efterladt sin svage og meget
skrøbelige Enke med tvende smaa Børn i saa stor Fattig
dom, at naar Gælden er betalt, vil ikke det allerringeste
blive tilovers, det kan jeg med Sandhed bevidne; og da
han i 20 Aar har forrettet Embedet, førend han tiltraadte
Organistens Løn, og alene i 5— 6 Aar har høstet den fulde
Frugt af T jenesten, saa tager jeg mig den Frihed nu un-
derdanigst at rekommandere denne nødlidende Enke til
mine høje og gunstige Patroners bekendte Omsorg og
Medlidenhed mod de fattige og forladte“.55
Til denne Anbefaling føjede Enken selv følgende Ord:
„Som det er de høje Herrer bekendt, at min Sal. Mand i
mange Aar har tjent og forrettet Embedet for sin For
mand og havde næppe aarlig saa meget derfor, som
Hus-Lejen kunde være, og nu da han havde tiltraadt
Lønnen, havde han at udrede aarlig 40 Rdl. Pension til
sin Formands Enke, saa at vore Vilkaar er saa slette, at
jeg maa gaa blot og bar fra Huset og er udsat for den
alleryderste Armod“. Catharina Maria Krohn blev ogsaa
hjulpet, med 40 Rdl. i Pension, som Efterfølgeren skulde
betale. Det var ikke meget, men bedre end ingenting. I
øvrigt var Krohns tidlige Død tragisk nok, og den frem
so’