481 / 695
N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere
471
aandskirken.63 Ogsaa fra denne Lejlighed har vi et per
son ligt Indlæg fra ham: „Jeg vil ikke formode, at denne
min Ansøgning skulde blive anset at ske af en Slags
(Jnøjsomhed eller ugrundet Begærlighed, som Gud skal
bevare mig fra. Men naar Drs. Excell. og samtlige høje
Herrer naadigst og højgunstigst, som jeg formoder, vil
konsiderere, hvorledes den Løn, som Organisten til Vor
Frelsers Kirke nyder (220 Rdl. ikke H u sleje), er og u til
strækkelig at underholde sig samt Kone og Fam ilien med,
naar straks tillige skal betales Husleje allerhelst i disse
saa dyre og kostbare Tider, haaber jeg, De lettelig skal
befinde, at jeg kan have gyldig Aarsag at søge ved For
flyttelse til noget bedre at nyde en Slags Soulagement
for at komme ud af min Gæld og derhos for mig og mine
at have et nogenlunde sk ikkeligt Udkomme, oven for
hvilket jeg aldrig skal befindes at tragte“.
Bechstedt fik ikke Helliggeist-Embedet og maatte vente
adsk illige Aar endnu paa den Forflyttelse, der kunde
skaffe ham den ønskede Forbedring. Det maa dog erin
dres, at han i økonom isk Henseende var adskilligt bedre
stillet end F lertallet af sine københanvske Organist-Kol
leger, fordi han jo ogsaa var Medlem af Kapellet. Hans
Løn som Bratschist i dette Ensemble var 300 Rdl., mere
end han fik som Organist ved Vor Frelsers. Om hans
Tjeneste i Kapellet er at sige, at han var saa brugbar,
at han var en af de meget faa Hofvioloner, der ved Ita
liener-Kapelmesteren Giuseppe Sartis Kapel-Reform i
1770 (med Henblik paa Kapellets Tjeneste som Teater-
O rkester)64 fra det gam le gik med over i det nye Kapel
og saaledes var med til at danne Bindeleddet mellem For
tid og Fremtid.
Da Krohns Død i 1781 havde gjort Nikolaj-Embedet
vakant, meldte Bechstedt sig straks som Ansøger, og
denne Gang havde han Heldet med sig. Men han kunde
ogsaa møde med en endogsaa meget smuk Anbefaling