Previous Page  479 / 695 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 479 / 695 Next Page
Page Background

N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere

469

nem lig sin Stedsøn, Bechstedt. Han havde Evner, og da

senere Balletterne med tilhørende Repetitioner og Opfø­

relser kom til, svang han ogsaa Taktstokken ved disse

Forestillinger.58 Ja, han komponerede endogsaa for Tea­

tret, som Prof. Torben Krogh har paavist,59 og arrange­

rede og tilrettelagde Musik, saa han blev en ganske over­

ordentlig nyttig og anvendt Mand i det nye Kunstens

Tempel. Hans Kompositioner, der, for saa vidt angaar

dem, der kendes, hidrører fra en noget senere Periode end

de første Kongens Nytorv-Aar, tog tilsyneladende Sigte

baade paa Skuespillet og Balletten. Bevaret er en „Dokto­

rernes March“ til Anvendelse i Moliére-Skuespillet „Den

indbildt Syge“, og det fremgaar af Teaterkassens Regn­

skaber, at han ogsaa — foruden at „vedligeholde Orke­

steret med Musicalia ved Komedien“ -—- har leveret Bal­

letmusik, sandsyn ligt komponeret af ham selv.

I Perioden 1758— 59 spillede han, sammen med Med­

lemmer af det kongelige Kapel, ved den italienske Opera,

til hvilken Kongen, for at støtte den, leverede fri Musik

derved, at Kapellet beordredes til Tjeneste, og dermed fik

han nøjere Forbindelse med dette vort fornemste Instru-

mental-Ensemble, der jo endnu ikke som Kapel betragtet

havde det m indste at gøre med Teatret paa Kongens Ny­

torv. Allerede fra 1. Februar 176160 udnævntes han til

Hofviolon, Medlem af Det kongelige Kapel, i hvilket han

han allerede forud (maaske fra 1756) havde været „Ex-

pek tant“. Dette var ikke ret stort i denne Periode, men

det havde dog alle vigtigere Instrumentgrupper. Bech­

stedt overtog Bratschen, som han for øvrigt spillede lige

saa længe, han tilhørte Kapellet, d. v. s. til 1783.

Ganske kort Tid efter, at Bechstedt var blevet Hofvio­

lon, begyndte ogsaa hans k irkemusikalske Karriere. Tid­

ligt paa Aaret 1762 døde Organisten til Vor Frelsers

Kirke paa Christanshavn, L. H. Stolpenberg, og Detlev

Bechstedt kastede sine Øjne paa dette Embede. Det