472 / 695
462
N iels Friis
Johan Lorentz’ Hovedværker, Orglet i Hellig Trefoldig-
hedskirken i Kristianstad i Skaane — en Facade, der jo
i al sin Pragt eksisterer næsten urørt den Dag i Dag.
Nikolaj-Orglet har saaledes lige saa lidt som noget andet
af Joh. Lorentz’ nu kendte Orgler haft selvstændige
„Bas-Taarne“ til Pedalværkets Stemmer. Dette Værks
Pibemateriale har været fordelt bag den store Hoved-
Facade paa en Maade, som det nu er meget vanskeligt
med Sikkerhed at skitsere. Kun lader det sig, ud fra det
Forhold, at der var 4 Vindlader, fastslaa, at det i en
C-Side og en Cis-Side har været opstillet to forskellige
Steder, hvoraf altsaa Facaden og Pladsen umiddelbart
bag denne har været det ene.
Det her om Nikolaj-Orglets Konstruktion formodede
underbygges meget stærkt af nogle Vendinger, Tobias
Krohn bruger i sin Februar-Indstilling 1776. Ikkun to
Værker af dette Slags findes her i Landet, siger han, idet
han naturligvis ser bort fra Kristianstad-Orglet, som laa
langt borte og nu var svensk; „det andet i Roskilde, som
er lige saa halveret i Pedalet, samme Pibeværk og hele
Indretning, det er nok, at den Mand, som har bygget
disse 2 Værker, ligger som en ærlig Mand i sin Grav, man
kan endnu efter saa mange Aar, med Fornøjelse se og
høre derpaa, og ingen har fremvist noget bedre i de nyere
Tider, det tredje paa Sorø Akademi, som var af samme
Mand, er kalfatret og ikke mere til“.
Roskilde- og Sorø-Orglerne, hvis Facader eksisterer, er
netop af den Type, der her er opstillet som den sand
syn lige for Nikolaj-Orglet, og om Sorø-Orglet vides og-
saa, at Lorentz havde bygget det i 1629, dog vel bortset
fra Facaden, der synes ældre. Derimod er det en ganske
ukendt Omstændighed, Krohn rykker frem med, naar
han siger, at ogsaa Roskilde Domorglet er bygget af Jo
han Lorentz. Det har man altid hidtil regnet for et indtil
1830’erne temmelig uberørt Værk af Herm. Raphaelis fra