Nikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere
457
af ham i Kvartalspenge. Kirkeværgen foreslog paa dette
Grundlag, at Krohn for Eftertiden skulde have sine 10
Rdl. af Kirken, som saa kunde fradrage dem i Udbetalin
gen til Breitendich. Det blev ogsaa Tilfæ ldet, og yder
ligere kom Breitendich til at betale de
6
Rdl., hvorom
Striden var opstaaet
.49
Fra omtrent samme Tid foreligger en Skrivelse, hvori
Krohn forlanger, at Breitendich skal fjerne den Stol, han
har anbragt for sig selv og sin Fam ilie i Orgelværket. Da
Breitendich ikke vilde efterkomme dette Forlangende,
begyndte Krohn uden videre at rive den ned. Dette frem
kaldte en meget stærk Protest fra Breitendich, der na
turligvis mente, at Krohns Fremgangsmaade var helt
ulovlig: „da ej alene Stolen tilhører mig, som med tvende
Skruer er sammensat og uden Skade kan borttages, men
endog de tvende Døre, som er en Lukkelse for Klavia
turet
“ .50
Tobias Frederik Krohn, som nu fra Juni 1774 satte sig
til Orgelbænken i Nikolaj Kirke som Organistembedets
retmæssige Indehaver, var paa det T idspunkt en Mand
paa 43 Aar — han var født ca. 1731 — og en Mand, der,
som det vil ses af det allerede fremførte, var velkendt i
det københavnske Musikliv. Om hans Uddannelse vides
kun, at han var Elev af Breitendich, men det kan betrag
tes som givet, at han ogsaa var det helt og holdent; saa
snart han var uddannet „Organistsvend“, har han utvivl
som t maattet gaa ind i T jenesten hos den store Mand, og
der har næppe været Tid til hverken yderligere Uddan
nelse eller Udenlandsrejser. Heller ikke om hans Kvali
fikationer haves der Vidnesbyrd, men det er næppe for
kert at antage, at han som Musiker har været af ret
jævnt T ilsn it og i hvert Fald slet ikke har haft et Format,
der taalte Sidestilling med Breitendichs.
I 1764 var han blandt Ansøgerne til det da ledige Or
ganist-Embede ved Frue K irke
,51
og i 1767 søgte han