462 / 695
452
N iels Friis
rigt heller ikke er ganske korrekt, eftersom der jo var
et vist Eftersyn af Instrumentet i 1741, ganske vist nød-
vendiggjort af vagabonderende M u rstøv ); hans Formaal
med disse Argumenters Fremførelse var det at paapege,
at nogle af de Penge, han havde sparet Kirken for, nu
passende kunde anvendes til en F liserække over de kri
m inelle Steder. Men det blev ikke til noget, for Kirken
havde ingen brugte Ligsten, der kunde lægges som F liser
— en dengang aabenbart ikke ualm indelig Fremgangs-
maade.
Fr. Chr. Breitendich har indskrevet sit Navn i dansk
Musikhistorie ved en ikke helt ubetydelig Udgivervirk
somhed. I 1764 udkom saaledes hans Koralbog. Den ud
førlige Titel afgiver en udmærket Forklaring paa dette
Arbejde; det hedder her, at det er en „Fuldstændig Ko
ral-Bog, som indeholder alle gamle, saavelsom nye Melo
dier af den nye Kirke-Psalme-Bog (d. v. s. Pontoppidans
i 1740 udkomne) saaledes som de udi den Kongelige Slots
Kirke bliver brugte og nu til Kirkernes Brug i Danne
mark og Norge med Bass og behøvende Signaturer for
synet, sam let og sammenskreven af Friderich Christian
Breitendich, Kongl. Majt.s Hoff-Organist samt Organist
ved Set. Nicolai Kirke i København, til Trykken befordret
af J. Boppenhausen“.
Og i Fortalen har vi yderligere Ord af Breitendich selv
til Forklaring af Arbejdet og dets Forudsætninger: „Da
jeg udi Aaret 1741 allernaadigst blev kaldet til at være
Hof-Organist, blev mig ved Embedets Tiltrædelse allernaa
digst anbefalet at sammenskrive en Koral-Bog, saasom
Hs. Maj. allernaadigst vilde, at Kor og Orgel værk paa det
allernøjeste skulde komme overens med hverandre, hv il
ket da skete og er Aarsag til Bogens Sammenskrivelse“.
Tretten Aar tog Breitendich sig saaledes til det ham paa
lagte Hverv, men det var ogsaa af betydeligt Omfang.
Breitendichs Koralbog var den første i sin Art her