460 / 695
450
N iels F riis
at afgøre, hvor meget det kan have været; nok kalder
Breitendich Reparationen stor, inen det har jo dog været
begrænset, hvad der, selv med hin Tids lave Arbejdsløn,
har kunnet faas for de 200 Rdh, den kostede.
Breitendichs Ansæ ttelse som Organist ved Hoffet var
blot Indledningen til, at han knyttedes endnu nærmere
til dettes Musikdyrkelse. Efter nogle Aars Forløb, i
April 1746, blev han, da der var en Plads ledig, ansat
i det kgl. Kapel, udnævnt til Hofviolon, som det hed
.40
Denne Betegnelse kunde vække Formodning om, at han
ogsaa var Stryger, men det var ikke T ilfæ ldet. Hans Op
gave i Kapellet var K lavecin isten s; Klaveret havde i den
Tids langt mindre Orkestre en vigtig Funktion, som nu
er faldet bort. Hofmusikken var endnu paa det T ids
punkt stærkt udenlandsk præget, men F. C. Breitendich,
som jo var født i Danmark og skrev og talte dansk,
udgjorde sammen med Organisten Peder Sparkiær og
Embedsmanden og Komponisten J. H. Freithoff et dansk
Element i Ensemblet, som absolut ikke var uden Betyd
ning for dette.
Men ogsaa andre Funktioner varetog Breitendich, bl. a.
en Mængde Undervisning. Han var i Tidens Løb, vides
det fra poetiske Nekrologer over ham, Musiklærer for
to Dronninger, hvormed vel menes Frederik den Femtes
Datter Sophie Magdalene, der blev Dronning af Sverige,
og hans Dronning Louise. Ja, helt op paa Dirigentens
Plads naaede han ved Hoffet, selv om det kun var under
en Vakance. Da Prinsesse Louise i 1766 blev gift med
Prins Carl af Hessen, var det Breitendich, der ved Op
førelsen af den højtidelige Bryllupskantate stod paa Po
diet: han raadede ved denne Lejlighed over Den latinske
Skoles Disciple, Hofviolonerne, Stadsmusikantens Folk
og 2 Hoboister, altsaa et efter den Tids Forhold mægtigt
Apparat
.41
Det var dog først og fremmest hans Dygtighed og Fær