HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere

453

hjemme, og allerede af den Grund et Arbejde, der satte

Skel. I vor Tid har man ikke overvældende meget til overs

for den, fordi den er bleven til i den stærkt melodi-for-

sirede Stil, der dengang var Tidens Mode; navnlig af

Kirkesangs-Reformatoren fra dette Aarhundredes Begyn

delse, Thomas Laub, har han faaet læst og paaskrevet

.44

Det er naturligvis uretfærdigt over for Breitendichs Ind

sats; at han løste en ham stillet Opgave i Tidens Aand

og Stil, kan man umuligt bebrejde ham, og hans Indsam

lings- og Redaktionsarbejde var ganske givet af grund

læggende Karakter. Paa det har adskillige senere bygget.

Ogsaa mere musikteoretiske Værker foreligger fra

hans Haand, to i alt, som begge udkom i 1766. Dels en

„kort og enfoldig Undervisning, hvorledes man selv kan

lære sig at sætte Harmonierne sammen efter de over No

derne satte Tal eller Cifre, sammenskrevne og opsat dem

til Nytte som maatte behøve dem“, dels „et lidet Forsøg

paa, hvorvidt det er muligt ved Hjælp af dette og et Kla-

vikordium at kunne lære sig selv at synge en Koral efter

Noder — opsat og sammenskreven for dem som maatte

finde Behag i at bruge det, af F.C.B. Kongelig Hof-Orga

nist, saavelsom Organist ved Set. Nikolaj Kirke“, o. s. v.

I 1760’erne synes Breitendich i det hele at have befun

det sig paa sin Magts Tinde. Han var saa ganske u tvivl

somt et af Tidens store Musiknavne, baade ved Hoffet,

i Kirkemusikken og udenfor. Det ses ogsaa af den Om

stændighed, at han blev en Forgrundsskikkelse inden for

det berømte musikalske Selskab i Raadhusstræde, der

stiftedes i 1759, og som i Aarene derefter blev en bety

delig Faktor i Datidens københavnske Musikliv

.45

hvilken Art Breitendichs Indsats her var, kan ikke saa

nøje ses, men man tør gaa ud fra, at den har haft nogen

lunde samme Karakter som i Kapellet, det vil sige, at

han i Selskabet først og fremmest har ladet sig høre som

Klavecinist.