N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere
453
hjemme, og allerede af den Grund et Arbejde, der satte
Skel. I vor Tid har man ikke overvældende meget til overs
for den, fordi den er bleven til i den stærkt melodi-for-
sirede Stil, der dengang var Tidens Mode; navnlig af
Kirkesangs-Reformatoren fra dette Aarhundredes Begyn
delse, Thomas Laub, har han faaet læst og paaskrevet
.44
Det er naturligvis uretfærdigt over for Breitendichs Ind
sats; at han løste en ham stillet Opgave i Tidens Aand
og Stil, kan man umuligt bebrejde ham, og hans Indsam
lings- og Redaktionsarbejde var ganske givet af grund
læggende Karakter. Paa det har adskillige senere bygget.
Ogsaa mere musikteoretiske Værker foreligger fra
hans Haand, to i alt, som begge udkom i 1766. Dels en
„kort og enfoldig Undervisning, hvorledes man selv kan
lære sig at sætte Harmonierne sammen efter de over No
derne satte Tal eller Cifre, sammenskrevne og opsat dem
til Nytte som maatte behøve dem“, dels „et lidet Forsøg
paa, hvorvidt det er muligt ved Hjælp af dette og et Kla-
vikordium at kunne lære sig selv at synge en Koral efter
Noder — opsat og sammenskreven for dem som maatte
finde Behag i at bruge det, af F.C.B. Kongelig Hof-Orga
nist, saavelsom Organist ved Set. Nikolaj Kirke“, o. s. v.
I 1760’erne synes Breitendich i det hele at have befun
det sig paa sin Magts Tinde. Han var saa ganske u tvivl
somt et af Tidens store Musiknavne, baade ved Hoffet,
i Kirkemusikken og udenfor. Det ses ogsaa af den Om
stændighed, at han blev en Forgrundsskikkelse inden for
det berømte musikalske Selskab i Raadhusstræde, der
stiftedes i 1759, og som i Aarene derefter blev en bety
delig Faktor i Datidens københavnske Musikliv
.45
Af
hvilken Art Breitendichs Indsats her var, kan ikke saa
nøje ses, men man tør gaa ud fra, at den har haft nogen
lunde samme Karakter som i Kapellet, det vil sige, at
han i Selskabet først og fremmest har ladet sig høre som
Klavecinist.