465 / 695
Nikolaj Kirkes Orgler, Organister og Klokkespillere
455
maatte faa en eventuel Bestalling paa, at han ved Døds
fald maatte efterfølge Breitendich. Hertil svarede Magi
straten, at det ifølge kongeligt Reskript var forbudt at
gøre Ekspektance paa nogen Tjeneste, „men naar han
kontinuerer med samme Agtsomhed som hidtil at op
varte ved“ Orglet i Stedet for Breitendich, „kan han gøre
sig fast Haab om, at Magistraten“ vil foretrække ham
fremfor andre, der ikke skulde besidde større Habilitet
“ .47
Det var jo et Løfte, saa godt som det kunde gives under
de forhaandenværende Forhold.
Relativt kort efter gav Fr. Chr. Breitendich helt op.
Den 26. Maj 1774 skrev han sin Afskedsansøgning, eller
rettere underskrev han den, med rystende Haand. Den
giver endnu nogle personlige Oplysninger om ham
.48
„Jeg
har aldrig“, siger han, „brugt nogen at stemme eller
besørge Orgelværkets Konservation, men selv efter Pligt
og Skyldighed paapasset det saaledes, at naar det beha
ger Gud at kalde mig herfra, da at efterlade Værket i en
forsvarlig Stand, som var at ønske det skete i alle Kir
ker, da ikke saa store Summer til Reparationer blev ud
g ivet“.
I Tidens snørklede Stil og under Henvisning til sin
„høje Alderdom og meget svage T ilstand“ søger han sin
Afsked: han vil „resignere og nedlægge mit hidindtil an-
betroede Embede paa den Maade og i det underdanigste
og ydmygste Haab at min faststaaende Gage samt mit
iboende Hus maatte mig hel og holden reserveres til min
Døds Dag og at min Kone efter min Død maatte nyde den
Pension af 40 Rdl. aarlig af Successor, som hende efter
høj- og velædle Magistratens gunstige Resolution af 3.
Februar 1755 er tillag t“. Det var gode Betingelser for
Breitendich, mindre gode for Krohn (selv om de var sæd
vanlige for Organistskifter dengang) og Magistraten sik
rede sig endnu engang hos Breitendich, at der ikke var
sk ju lt nogen Betingelse for Krohn.