HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Nikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere

449

saa længe det befandt sig i Nikolaj Kirke, Breitendichs

private Forretning og har, da det var Mode, at det „rør

te s“ til en Række private kirkelige Handlinger, utvivl

som t givet ham betydelige Indtægter. At det offentlige

udnyttede de rige Erfaringer, han i disse Aar maa have

vundet paa dette Omraade, er forstaaeligt. Den 4. April

1739, da Vor Frue Kirke var ved at fuldendes i Genop

bygningen efter Branden 1728, fik han Ordre til at over-

vaage Støbning og Stemning af Kirkens K lokker

.37

Frederik Christian Breitendichs Stjerne var i bestandig

Stigen, og i 1741 blev han ansat ved Hoffet med Titel af

Hoforganist; ved samme Tid kaldes han ogsaa Slots-Or

gan ist og faar 1. Januar 1741 et aarligt Tillæg paa 40

Rdl. til sin Lønning, der rimeligvis markerer hans faste

T ilknytn ing til H offet

.38

Paa Christiansborg fik han et

fornemt Instrument at spille paa, det meget store og

meget pragtfulde Orgel, som Lambert Daniel Kastens

lige havde fuldendt til Slotskirken. Selv

0111

Gemaks-

Gudstjenesterne ved Hoffet herefter nok til en vis Grad

bortfaldt, var der utvivlsom t meget for Breitendich at

gøre, og det maa anses for givet, at han allerede fra dette

T idspunkt at regne kun har kunnet betjene sit Organist-

Embede ved Nikolaj Kirke ved at gøre ret udstrakt Brug

af Stedfortrædere — det vil i de fleste Tilfælde sige

dygtige Elever.

Maaske fordi Breitendich ikke vilde have, at det ene

af de Orgeler, han betjente, i væsentlig Grad skulde staa

tilbage for det andet, fik han, ligeledes i 1741, Nikolaj

Kirkes Myndigheder til at bevilge en nødvendig Restau

rering af denne Kirkes Instrument; han beskriver den

selv senere

som „den store Reparation, da Orgel-Pi

berne maatte udtages for at conserveres for den megen

Støv og Ureenlighed, som fløj om i Kirken“, men det er

et Spørgsmaal, om der dog ikke samtidig er gjort noget

mere ved Orgelet ved 1741-Restaureringen. Det er svært