502
Frits Heide
til S.V. gennem hele Lodden. Gaarden overdrages Mads
Ungersen til Eje mod en aarlig Afgift af Rug, Byg og
Havre paa 9 Tdr. 2 Skp. af hver Kornsort sam t 12 Sk. i
Penge. Jagtretten overdrages Ejeren mod et aarligt Ve
derlag paa 1 Rd. 2 Mk. Ved Deling af Gaarden maa
Hovedlodden ikke gøres mindre end 3 Tdr. Hartkorn,
en Deling maa dog først finde Sted
6
Aar efter Skødets
Dato. Jordafgiften (de 3 X 9 Tdr. 2 Skp. Korn) leveres
ikke
in natura,
men i Penge efter de sidste 10 Aars Ka
p itelstak st for Sjæ llands Stift; den erlægges hver 1. Marts.
Ved E jersk ifte betales til Kommunitetet 1 Td. Byg af hver
Td. Hartkorn. Gaarden skal altid være assureret i Brand
kassen.
Jagtafgiften varierede en Del i de følgende Aar; i
1814— 17 var den 2 Rd. 3 Mk., i 1818 igen nede paa 1 Rd.
4 Mk. Men det var jo ikke den, der trykkede mest. I Sam
menligning hermed vejede Jordafgiften mere til; af Jor-
debøgerne ses, at den, omregnet i Penge, beløb sig til
20 Rd. 5 Mk. 11 Sk. i Sølvværdi (39 Rd. 1 Mk. 11 Sk. i
Navneværdi) aarligt i 1814— 18.34
Skønt Kommunitetet havde tilstaaet Mads Ungersen, i
Lighed med de andre Gaardmænd, en meget betydelig
Moderation i 7 Aar fra 1. Januar 1812, kunde han ikke
klare sine Forpligtelser, men maatte tre Aar efter gaa
fra Gaarden. Det vil sige, saa særlig langt gik han nu
ikke, kun ned i Gaardens Husmandssted, mens Bager
Frederik Chr. Gustavus fra København traadte ind i hans
Forp ligtelser
35
og indrettede et Bageri, forøvrigt en ikke
ubetydelig Virksomhed, i Forbindelse med Gaardbruget.
Ved at give en Haand til begge Dele har Mads Ungersen
vel kunnet holde den værste Nød fra sine Døre, og Kom
munitetets Adm inistratorer har draget et Lettelsens
Suk ved endelig at have faaet en solid Betaler paa
Gaarden.
Hvorledes saa Kommunitetets Funktion som Storgods