614 / 695
6 0 4
Vald. Møller
To kvinder, Maren Jensdatter og Anne Olufsdatter, havde
på Københavns byting aflagt deres bekendelse i sagen og
bekræftede nu deres udsagn. Claus Clausen Ligger på
slottet fortalte, at den tid, Sidsel Andersdatter, som
havde stjålet fra præsten, mester Morten (Clausen) i
Glostrup og blev henrettet på Smørum herredsting, kom
på det blå tårn og derfra førtes ud til retterstedet, stod
præsten hos hende. Så spurgte Sidsel efter ridefogden, da
hun ville sige ham noget, hun ikke kunne tie med. Claus
Ligger gik efter Frederik ridefoged, og da Fretlerik kom,
sagde Sidsel til ham, at tårngemmer Laurids Therkelsen
havde begæret hende til skam og sagt, at dersom hun
ville gøre hans vilje, da ville han forhjælpe hende, så
hun enten skulle komme i tugthuset eller få nogen anden
liden straf, så hun kunne beholde livet.
På sådan hans begæring svarede hun, at dersom han
var en ledig person, ville hun se, hvad hun kunne gøre,
men nu havde han sin ægtekvinde og børn, det skulle
han tænke på. Så var tårngemmeren gået fra hende og
hen i sengen til de piger, som kom i tugthuset, og den
mindste af pigerne blev liggende hos ham. Medens Sidsel
fortalte ridefogden dette, græd og klagede hun sig derover. Angående tingsvidnet fra bytinget sagde Claus Ligger,
at den morgen, Maren Knudsdatters broder blev henrettet, kom han ind i kammeret, hvor Maren lå på sin seng;
da så han, at Laurids Therkelsen havde sin hånd inde
på hendes bryst; han sagde til ham, at han skulle lægge
nøglen ind og ikke så tage ind på hendes bryst — men
tårngemmeren kastede ingen nøgle ind, som han burde,
og så gik Claus.
Tårngemmeren gjorde ingen genmæle mod disse oplysninger, han ytrede blot, at han satte sin sag ind for
Gud og øvrigheden. — Dommen skulle have været afsagt
ved nytårstid 1637, men i den strenge vintertid var der
ikke engang mødt tolv mand op, så tinget kunne sættes.
Den 16. februar begærede Laurids landstingsrider på
Kgl. Majestæts vegne dom over tårngemmeren. Herredsfoged Jens Brun afsagde sammen med 8 nævninge følgende kendelse: Det befindes, at Laurids Therkelsen, fon-
rige tårngemmer på Københavns slot, sig udi et meget
uhørligt og grovt løsagtigt værk har ladet befinde, ikke