København i H. C. Andersens eventyr
599
Inde på slottet opfører blomsterne deres natlige bal i
„Den lille Idas Blomster“. De er fløjet herop fra
Frede
riksberg Have.
I den dejlige park er der både blomster
og fugle. Det er en af disse fugle, der får kopisten til
at ønske sig til lærke. At ønsket opfyldes, skyldes „Lyk
kens Kalosker“, som han har på.
Både i „Hyldemoer“ og i „Portnøglen“ skildres kana
lerne, hvor Frederik VI med sin høje, elskede familie
sejler om i admiralsuniform. Og det må vel være i sam
me „Canal i Slotshaven“, man en morgen fandt liget af
Christines forgældede mand („Ib og lille Christine“ ).
Går vi gennem haven ud til Frederiksberg runddel,
står vi midt i „Solbjerg Mark“, der nævnes i „Gudfaders
Billedbog“. Foran os strækker sig
Frederiksberg allé,
hvor den tit omtalte kopist uheldigvis mødte digteren,
blev lyrisk stemt, ønskede sig til lærke og — som nævnt
— fik ønsket opfyldt, for til sidst — atter i alleen — at
blive fanget og solgt til to skoledrenge.
Vi slutter turen med at tage med linie 9 ud til Nørrebro. '
Her bagved strakte sig
Nørre fælled,
hvorfra Christian III
belejrede København. Vi ved det, om ikke andetsteds fra,
så fra „Gudfaders Billedbog“.
Ved
Assistents kirkegård
står vi af. Det er Københavns
klassiske begravelsesplads, hvor vi genkender navn på
navn mellem gravene — at sige i den fine del. „De Fat
tiges Kirkegaard“ passerer vi hurtigt. Den er forsvundet
og erstattet med nye gravsteder. Men her kunne vi have
fundet lille Christine, Ibs barndomsveninde.
Mere gemytligt stemt bliver vi ved erindringen om den
satiriske kirkegårdsskildring i „Et godt Humeur“, der
dog ikke nævner stedets navn. Det findes først i „Port
nøglen“, hvor vi oplever Assistents kirkegård på Frede
rik VI’s tid. „Det var Smaat med Fornøielser imod hvad
det nu er. Om Søndagen gik man sig en Tour ud af Por
ten til Assistents-Kirkegaarden, læste Indskrifterne paa