607 / 695
København i H. C. Andersens eventyr
597
scherne hen mod
broen til slottet,
altså Højbro. Herfra
har han ligesom vi kunnet se
St. Nikolaj kirke,
der fore
kommer i „Gudfaders Billedbog“.
Amagertorv
kender vi fra „Spørg Amagermo’er!“, og
på turen ned gennem Vimmelskaftet passerer vi
Hysken-
stræde.
Det var på dette sted, den gamle Anton fra
Eisenach henlevede sin glædesløse alderdom i „Peber
svendens Nathue“. Gadens navn fortolker Andersen rø
rende som „de små huses gade“, altså et navn, der leder
tankerne hen på fattigdom og hjerter af guld. At
„hysken“ reverenter talt er det samme som „das“, brin
ger lidt forstyrrelse ind i billedet. Henne på
Gammeltorv
var det, at Christian III hævdede sin kongemagt overfor
det besejrede København, en malerisk scene fra „Gud
faders Billedbog“, og på
Nytorv
ligger endnu Domhuset,
det tidligere rådhus, alias den „Raadstue“, hvor stadens 36
mænd skal bestemme „Den gamle Gadelygte“s skæbne.10
Gaden, der herfra fører ned til Stranden, hedder endnu
Rådhusstræde. Den følger vi og husker nede ved
Kana
lerne,
hvorledes vandet i „Stormen flytter Skilt“ løber
helt op over bolværket. Vi står nu ved
Stormgade.
Her var
det, svenskerne i 1659 stormede København. Andersen
har husket det i „Gudfaders Billedbog“, og følger vi ga
den ned til Vestervoldgade, kan vi mindes en lignende
skildring fra „Et Vindue i Vartou“.
Vartou.
ligger her
endnu, men volden, hvis historie så smukt fortælles i
eventyret, er væk. Det var ellers den, Ib fra „Ib og lille
Christine“ skulle opsøge, da han af en fejltagelse kom ud
på Christianshavn. Fra „Gudfaders Billedbog“ husker vi
det hus på hjørnet af
Frederiksberggade
og vor nuvæ
rende Rådhusplads, hvor Københavns store ildebrand i
1728 opstod.
Også
Vesterport
forekommer i bemeldte rige eventyr.
Gennem den søger Christopher I forgæves tilflugt i byen,
og gennem den flygter senere Erik af Pommern. Også