København i H. C. Andersens eventyr
store lysekrone sidder atter „den uartige Dreng“ og
„brænder i lys Lue, saa Folk troe, det er en Lampe, men
de mærke siden noget Andet“.
I „Reisekammeraten“ lukker teatret af sorg, da Johan
nes frier til den falske prinsesse.
„Gudfaders Billedbog“ giver os en stump af scenens
historie, og „Portnøglen“ fortæller om et par af dens
ulykkelige tilbedere: Kammerråden, hvis komedie bliver
pebet ud, og Lotte-Lene, der hverken kan bruges i ope
raen eller skuespillet.
På Kongens Nytorv ligger også
Charlottenborg
med
„akadem iet“, hvor den tredie broder i „Noget“ uddannes
til arkitekt, ligesom den flinke Georg, „Portnerens Søn“.
Men bag Charlottenborg finder vi endnu resterne af sam
tidens
„bot aniske hav e“
og husker scenen fra „Den lille
Idas B lom ster“, hvor studenten råder lille Ida til at for
tælle en af blomsterne, at der er stort bal „ude paa Slot
te t“. Så vil de allesammen flyve derud, og når den bota
niske professor kommer ud i haven, „saa er der ikke en
eneste Blomst, og han kan slet ikke forstaae, hvor de ere
henne“. Lille Ida, der var datter af Just Mathias Thiele,
boede i virkeligheden selv på Charlottenborg med stu
denten, Andersen, som nabo i Nyhavn.4
Over Lille Strandstræde og St. Annæ Plads når vi
Amaliegade. Her ligger det stærkt forfaldne
Casino,
Kø
benhavns ældste privatteater, flygtigt nævnt i „Portnøg
len“, og her lå de
russiske bade ,
på hvis øverste hylde
„Volonteuren“ ender efter sine mange uheldige oplevel
ser, takket være >,Lykkens Kalosker“. Han kommer der
tilmed fuldt påklædt.5
På Amalienborg slotsplads kan vi møde
vagtparaden,
den, som trækker op med musik i „Reisekammeraten“,
da Johannes har vundet prinsessen, og som Mandag i
„Ugedagene“ forlader sit værksted for at se.
Når vi derefter passerer
Fr eder iks hospital
i Bredgade,
38