600 / 695
590
Henning Valeur Larsen
punkt, og vi træffer det i alle dets da kendte skikkelser
fra Absalons borg over Københavns slot -—- bl. a. med
skildringer af Christian II’s afrejse fra byen og af Leo
nora Christina i Blåtårn — til Christian VI’s prægtige
slot, over hvis slotsplads selv Holberg må gå med hatten
i hånden. Vi hører om Struensee og Caroline Mathilde
og om slottets brand i 1794.
Mens vi er ved slottet, m indes vi, at der i „Suppe paa
en Pølsep ind“ forekommer et „Slotsb ibliothek“. Det er
der, den anden af de små mus gnaver sig gennem de
gamle bøger og bogstavelig talt sluger deres lærdom.
Talen må vel være om
De t kgl. bibliotek,
der på Ander
sens tid havde til huse i vort nuværende rigsarkiv. Her
fandtes også „Konstkamret“, altså det sted, hvor de
opbevarer ærten, den ært, som forhindrede „Prindsessen
paa Æ rten“ i at sove.1
Bag ved slottet ligger
Christiansborg ridebane,
hvor
vi sender en tanke til svenskeren Granberg. Han forsøgte
i ju li 1857 at stige op med sin ballon herfra. „Den går
inte, Granberg“, råbte gadedrengene, og det gjorde den
heller ikke. Men episoden må have inspireret Andersen
til skildringen af en luftskippers færd i „F laskehalsen“,
der udkom i december samme år. Ganske vist var dig
teren, da Granberg foretog sit eksperiment, selv under
vejs til Dresden fra sit besøg hos D ickens i England;
men hørt om begivenheden har han sikkert, sen sation s
tørstende som han var.
Først og fremmest finder vi på Slotsholmen
Thorvald-
sens mu s eum,
som foreviges i tre eventyr: „Gudfaders
B illedbog“, „Børnesnak“ og især „Nabofam ilierne“. Dette
eventyr skildrer „det store Huus med mange Couleurer“
i detailler. Det er her, de spidsborgerlige spurve gen fin
der deres gam le nabo fra landet, rosenbusken på Thor-
valdsens grav. Naturligvis bemærker de straks et vissent
blad mellem de røde roser, „og saa nippede de i det, saa