601 / 695
København i H. C. Andersens eventyr
5 9 1
at Bladet faldt af, og friskere og grønnere stod Træet, og
Roserne duftede i Solskinnet paa Thorvaldsens Grav, til
hvis udødelige Navn deres Skjønhed sluttede sig“.2
Bag
børsen,
der flygtigt nævnes i „Gudfaders B illed
bog“, ligger nu den skyggefulde Slotsholmsgade. På An
dersens tid løb der en arm af havnen ind her, hvor kopi
sten i „Lykkens Kalosker“ m indes sine besøg hos en
gammel tante Lone, hvis bolig var bag børsen. Ved vin
tertid varmede drengen kobberskillinger og lagde dem
på den tilisede rude — som siden Kaj i „Snedronningen“
— og betragtede gennem k ighullet de indefrosne skibe i
kanalen.
Ad
Kn i ppe l sbro3
vandrer den ikke stedkendte Ib fra
„Ib og lille Christine“ af en fejltagelse ud til Christians
havn. Her var det, justitsråden fra „Lykkens Kalosker“
boede i
Lille Torvegade;
her lå Kaj Lykkes gård, det
senere
tugthus,
omtalt i „Gudfaders Billedbog“, og her
ligger endnu den sidste rest af
volden,
hvor folk prome
nerede på den nu nedlagte Store Bededagsaften. Om den
promenade handler åbenbart „Intriguen paa Volden eller
store Bededag“, den vaudeville, som kopisten i „Lyk
kens Kalosker“ har skrevet. Den må have drejet sig
om kærlighedsintriger, for på volden, ved vi, løber
selve „den uartige Dreng“ om og skyder godtfolk
ind i hjertet. Vi selv benytter her lejligheden til at
kigge ud over
Amage r
og m indes Andersens satiriske
skildring fra „Taarnvægteren Ole“ af „den vilde Hær til
Amager“. „Alle de daarlige Poeter, Poetinder, Spille-
mænd, Bladskrivere og konstneriske Offentligheder, de,
som ikke due, ride Nytaarsnat gjennem Luften ud til
Amager; de sidde skrævs over deres Pensel eller Penne
fjeder, Staalpen kan ikke bære, den er for stiv“.
Fra Christianshavns Torv sejler vi over til vor digters
krondomæne:
Kongens Ny t or v .
Heromkring havde han
som regel sin faste bopæl, hvadenten i Nyhavn, som vi