605 / 695
København i H. C. Andersens eventyr
595
og i „Gudfaders Billedbog“, dets spejlkabinet i „Lykkens
Ivalosker“.
Vi går ud ad den lille låge nærmest eksercerpladsen
og mindes fra sidstnævnte eventyr fam ilien i
Gothers-
gade,
som ejer både papegøjen, kanariefuglen og den til
lærke forheksede kopist.
Ude på Nørrevold sender vi en tanke til det gamle
voldterræn, der nu erstattes af boulevarder og parker.
Her lå
Nørr eport
for enden af Frederiksborggade. Den
var natteravnenes eneste adgang til byen, når de øvrige
porte var lukkede, så gennem den slipper kammerråden
i „Portnøglen“ ind med sin fam ilie, da han for sent ven
der hjem fra Frederiksberg Have.7 Ovre på den anden
side skimter vi Ørstedsparken med
monumen t e t f or Hans
Christian Ørsted,
det, som „Oldefa’er“ i eventyret af
samme navn gav sit bidrag til.8
Gennem Nørregade går vi atter ind mod byen til
uni
versitetet,
hvis grundlæggelse omtales i „Gudfaders Bil
ledbog“ tilligemed
det lille hus i Kons i st or i ums gård,
hvor Gotfred af Ghemen lod de første bøger på dansk
trykke. Sammesteds forekommer
St. Pet ri ki rke
og
Bi spe
gården
samt
Vor Frue kirke,
især i forbindelse med de
to kirkers brand. Over Køge bugt ser Knud i „Under
P iletræet“ det gyldne kors skinne på Frue kirke.
Ved siden af Bispegården finder vi Studiegården, hvor
H. C. Ørsted grundlagde den ældste
po l yt ekni ske lære
anstalt.
Herfra stammer den mystiske „Candidat“, der
hjælper „Marionetspilleren“ med at trylle hans dukker
levende.
I
Kanni kes træde
ligger Borchs kollegium, hvor Holberg
boede. Det hører vi om i „Hønse-Grethes Fam ilie“, me
dens det lille teater, hvor volontøren i „Lykkens Kalo-
sker“ overværer et deklamatorium, lå på hjørnet af Lille
Kannikestræde, der, hvor nu K.F.U.K. holder til. Det hed