608 / 695
598
Henning Valeur Larsen
en anden Andersensk figur søger forgæves adgang gen
nem porten. Det er kammerråden fra „Portnøglen“, da
han for sent vender hjem fra Frederiksberg og ser porten
smække i.
Går vi ud gennem den — eller passerer mindestenen
over den ved rådhuset — støder vi først på
Tivoli,
der
akkurat nævnes i sidstomtalte eventyr. Dernæst passerer
vi
banegården,
hvortil Bedstemoder i „Et Stykke Perle
snor“ ankom fra sin rejse gennem Sjælland. Den lå, ind
til 1864, på samme sted som den nuværende.
Foran os ligger
Frihedsstøtten,
hvis rejsning under
Christian VII omtales i den altomfattende „Billedbog“.
Og har vi passeret den, er vi ude på
„broerne“,
det jævne
København, hvor „den gamle Gadelygte“ venter at ende,
når den er kasseret inde i byen. Herude var det, „Port-
nøglen“s kammerråd gik i selskab og blev forsinket. Han
kom fra
Casortis teater
(1817—45), der lå, hvor nu Kleis’
kunsthandel har til huse. Eventyret giver et pudsigt
glimt af dette teater, hvor der bydes på line- og stylte
dans samt en pantomime: „Harlekin, Formand for Tær
skerne“, hvor „de komme ned i en Sky; det koster to
Mark Personen!“11
Længere ude ad Vesterbrogade kigger vi ned ad Ame-
rikavej. Her lå i fordums tid
galgen,
retterstedet, som
genfindes i „Fyrtøiet“.12 Ude i Rahbeks allé ligger endnu
både
„Bakkehuset“,
Rahbeks bolig, og
åndssvageanstal
ten,
„Idiotens Hjem“, som begge omtales i „Et Stykke
Perlesnor“.
Søndermarken
kender vi ligeledes fra dette eventyr,
såvel som „Frederik den Sjettes Slot, Oehlenschlågers
Barndoms Hjem“, altså
slottet på Frederiksberg bakke.
Herfra så Andersen selv for første gang „Vanddraaben“,
den dråbe grøftevand rned kiv, splid og ondskab, der
i eventyret af samme navn kan tages for at være Køben
havn.