618 / 695
608
Vald. Møller
tjener på ladegården, at han stod selvfjerde og tarsk, da
Anders portner kom og sagde, at Markus ville have dem
til at gå ud til søen; der var nogle, som fiskede. De løb
ud og besatte søen, hvor de fik fat på Erik Hansen og
en lille dreng. Erik bad: Slå mig intet! Nej, svarede de,
vi vil intet slå dig, kom op af vandet. Erik havde da et
lidet garn i hånden; det lod han falde ned i vandet mellem sine ben og stod nu og trådte på det. De bød ham
tage garnet op og komme i land. Han svarede ja og vedblev at træde efter garnet i vandet, men fik det ikke. Så
stod der nogle af borgmester og råd i København og bød,
han skulle komme op af vandet. Det gjorde han, og de
fulgte ham til ladegården, hvor Markus holdt ham der på
gården til næste morgen. Bageren og to andre var også
kommet ind, og Thyge så, at bageren tog fisken af sine
bukser og lagde dem i en af de grå strømper, der tilhørte
Claus møller.
Peder Thyges udsagn blev bekræftet af flere af folkene
på ladegården. En havde lagt mærke til bagerens bukser,
der var så tykke nede ved hans knæ — han måtte have
noget i dem. En anden sagde, at bagerens bukser struttede, og da fisken var taget af bukserne, gik de hen til
iskulen med dem.
Erik Hansen oplyste, at han havde et lidet garn, som
var bundet til en pilekæp — han havde fundet garnet ved
søen.— Det var ikke helt let for stævningsmændene at få
indkaldt vidnerne. I Kompagnistræde havde de truffet
Mikkel bager selv, medens Claus møller uden for Vesterport ikke var hjemme; de traf her to kvinder og skrev
så med kridt på hans dør. De tre, der blev taget, kom
først i Blåtårn og senere til Bremerholm, hvor de blev
stævnet i portnerens luge.
Hans Eskildsen, der tidligere havde tjent på ladegården, men nu kører arbejdsvogn på slottet, berettede: For
nogen rum tid siden, da Kgl. Majestæt havde ladet vandet
udgå af ladegårdssøen — for 8 uger siden — så han nogle
folk ude i samme sø. Markus gik nu ud og lukkede den
vestre lønport op og råbte, de skulle gå af søen. Da var
Anders portner hos ham. Noget efter kom statholderens
karl, og de gik så ud ad den søndre lønport, eftersom
han havde befalet nogle af tærskerne at besætte søen og