HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Fra Christian 4.’s ny ladegård

6 1 1

Nogle af sognefogderne sagde da: Vider, hvad I siger, og

taler ikke sådanne ord. Bertel og Laurids vedblev at

hævde, at de ikke havde bandet øvrigheden, men Markus.

Hans Nielsen, Valby, kom gående på marken ved den

bakke, hvor huset står; da var Markus og nogle af fogderne der. Hans spurgte: Hvad gør I mange folk her?

Markus svarede: Det er otte mand, som skal gøre grøft

gennem marken; du er jo kendt her og kan hjælpe til.

Det gik Hans ind på og hørte nu, at der var noget på

færde; et par mænd sagde til ham: De lader så ilde der

borte ved stagerne, Gud bevare os og gid de ikke kommer for en dag.

Hans Bendtsen, Emdrup, havde redet sammen med Anders Sandersen fra Husum; de hørte nogle farlige ord

og så optrinet med Bertels knæfald. Hans kunne dog

ikke grant sanse alt, hvad de sagde, da han er noget

tykhør og glemsom ( !)

Peder Pedersen, Husum, havde sammen med en andeil

redet efter en kost, som de havde opsat til et tegn at

ride grøften af efter; han hørte en af dem, der drev plov,

sige: Der rider den, som har skyld; han tykkes, at det

var Markus, som sagde således. Anders Sandersen og

Hans Bendtsen fortalte ham, at der gik farlige ord, og

tilføjede: Gud bevare os, Gud give, de ikke kommer for

en dag.

Anders Sandersen var „beladt med sygdom og svaghed“, så han ikke mødte på tinge. To mænd fra Brønshøj sogn skulle begive sig til ham og få at vide, hvad han

vidste. Senere mødte han selv op og fortalte: Da jeg var

sammen med sognefogderne for at afdele marken efter

øvrighedens befaling, gik Bertel Lauridsen noget afsides

og sagde: Gud give, den få en fandens fred, som dette

kom afsted — det sagde han nogle gange. Nu kom Peder

Pedersen, Husum, ridende fra marken med ploven, der

pløjede af, hvor grøften skulle gå. Markus foged bemærkede da: Der rider den, der haver kommet dette afsted.

Så tog Bertel sin hat af, faldt på sine knæ, sammenlagde

sine hænder, bad og sagde: Gud give, han rider i helvede,

men Gud haver en dag i himmelen. Bertel bad nu, at

alle skulle råbe amen med ham, og Anders Sandersen

hørte, at Laurids Andersen sagde amen. Anders kaldte