Previous Page  625 / 695 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 625 / 695 Next Page
Page Background

Fra Christian 4.’s ny ladegård

615

gamle tjenere med mig vel er bevist, må derfor ikke

vidne deres skyld og blive i deres tjeneste, hvilket jeg

nu så korteligt lader eder vide og ej haver vidst at tie.

Gud allermægtigste befaler jeg eders velbårenhed i vold

med sjæl og livs velfærd og glæde både nu og altid.

Amen.

Af ladegården d. 28. septbr. 1641.

Eders velbårenheds tro tjener

Anders Christensen.

Portneren vedstod sin skrivelse, og til ridefogdens

spørgsmål om, hvem der havde skrevet brevet, og hvor

han boede, bemærkede Anders, at det var lige godt, hvem

han var, og hvad han hed. Markus ladefoged spurgte Anders, om det skal forstås således, at han har fedet og

ædt de kalve, der tales om, hvortil Anders svarede: Det

må de om, som har gjort det og ladet dem slagte.

Elline mejerske mente, at Anders havde løjet, når

han berettede, at hun havde fedet kalve; hun nægtede

ikke, at hun havde solgt kalve, men det var sket efter

øvrighedens befaling — det var de kalve, som ikke var

tjenlige til tillæg, de var 4—8 dage gamle og ført i regnskab for 1 rdl. stykket. Når Anders oplyste, at der blev

fortæret tre kalve på ladegården i sommer, ville Elline

hertil sige, at de var solgt til malkepigerne, fordi de ikke

var tjenlige til at lægge til.1

Markus påstod, at han aldrig havde ført kongens tjære

fra gården til sin egen fornødenhed, det var påløjet ham

som en skælm og af ingen ærlig karl.

Om han da aldrig havde bortført tjære fra ladegården?

l)

I maj 1645 var på Sokkelund ting udmeldt 8 mænd til at vur­

dere kvægbestanden på Kongens ny ladegård. Af røde køer fandtes

46, af sorte 62, af blakkede 30, som blev ansat til 15 slettedaler

stykket. 2 sorthjæ lmede køer, som er magre — 14 sldl. 6 stykker

kvier i 4. år å 8 dl., 19 i 3. år å 7 dl. 2 tyre å 12 sldl. stykket,

1 rødhjælmet tyr og en gammel blakket tyr — 29 dl. 50 kalve til

5 mark stykket. 3 gam le heste og 1 hoppe 48 dl. 10 stude i 4. år

12 dl. stykket, 10 i 3. år 9 dl. stykket og 10 i 2. år 3 rigsdaler

stykket. Når der var så få heste, skyldes det, at kronens bønder

i Københavns len m åtte udføre markarbejdet med deres egne folk

og dyr, tilm ed kunne ladegårdens egne stude også benyttes.