620 / 695
6 1 0
Vald. Møller
Bertel og Laurids: Vidste vi, hvem det havde gjort, da
skulle vi slå ham ihjel som en hund og bøde derfor, og
skam få den, der afstår. Markus: Det hjælper eder intet
at stå imod, det skal gøres; slotsherren har redet her
igår og udvist mig både jorden og grøften, derfor hjælper det intet at stå imod øvrigheden, vil I ikke, så skal
I gøre det. Da kastede Bertel alt det fra sig, han havde
i sine hænder, tog sin hat af, faldt på sine knæ, lagde
sine hænder tilhobe, bad og sagde: Gud give den øvrighed, som volder os dette, må ride i helvede — men Gud
haver en dag i himmelen — sammenlagde sine hænder
og rakte dem i vejret, mens han sagde disse ord. Laurids
Andersen stod med sin hat i hånden og sagde: Amen, det
Gud give!
Markus tilkaldte nogle folk og sagde til dem: Drager
til minde, hvad disse mænd siger og bander øvrigheden.
Nogle af de andre sognefogder ytrede: Ikke så, ikke så,
I dannemænd; vil øvrigheden så have det, da er vi forpligtet at gøre det. Markus vedblev: Drages til minde,
hvad ord har været talt, de skal visselig få straf derfor.
Hertil bemærkede Bertel og Laurids: Der haver ingen
voldt os det uden du, derfor djævelen fare i dig. Markus:
Det haver I løjet mig på som skælme og ingen ærlig
mand, indtil I mig det lovlig overbeviser.
Bertel fortalte, at da han kom til ladegården med ploven på marken, var han først inde hos Markus, og der
faldt nogle ord imellem dem, så at Markus havde givet
ham en ørefigen — det skete inde på ladegården, og da
de siden fulgtes ud i marken, bandede fogden.
Laurids Andersen hævdede, at han aldrig havde bandet sin øvrighed — de mente Markus.
En af ladegårdens tjenere var kommet ud til de otte
bønderfogder, der stod og talte om den grøft, der skulle
kastes. Da sagde Bertel: Gud give, den få skam, som har
voldt os det, at vi skal kaste grøften hen over marken.
Markus: Gud give, jeg få skam, om jeg har gjort det.
Så faldt Bertel på sine knæ, tog sin hat af og bad til
Gud, at djævelen skulle fare i den øvrighed, i hvad øvrighed det var. Tvende gange faldt Bertel på sine knæ
og bandede, at dersom de vidste, hvem der havde gjort
det, ville de slå ham ihjel som en hund og bøde for det.