617 / 695
Fra Christian 4.’s ny ladegård
6 0 7
des; dersom I ikke går eders vej, da må I fuldkomme-
ligen slå eders liv til straf! Begge blev stående og så
videre på dem — kun een person fik noget op. Så gik
Markus og Anders ind på gården. Et par timer efter kom
en af statholderens tjenere ind på gården til Markus og
sagde: Ej, jo, de får større fisk ude i søen, må de så
fiske, hvem der vil? Nej, svarede Markus og befalede, at
gårdens folk straks skulle gå ud, nogle på den ene side
af søen og nogle på den anden side. Da var der en ganske
hob folk, og da de så, at fogden havde besat søen, undløb
de bedst, som de kunne. Tre af dem fik de fat i: Erik
Hansen, Laurids Pedersen og Hans Poulsen. Laurids stak
af, da han var kommet inden for ladeporten, men blev
taget igen. Foruden disse tre fangede de også Mikkel
bager fra Kompagnistræde. Da de tog dem i søen, var de
alle barfodede og barbenede. En løb ud i søen, og da
fogden spurgte, hvem det var, blev der svaret, at det var
en møller, som hed Claus og boede uden for Vesterport.
Da bageren havde draget sine strømper og sko på sig,
havde han endnu et par strømper og sko hos sig — det
var Claus møllers. Markus sagde til bageren, at han
skulle blive til stede, hvad denne også ville, thi han havde
ikke fisket ulovligt! Derpå bad Markus dem lægge fiskene
fra sig, men ingen havde noget uden Mikkel bager; han
havde seks gedder, seks sudere og tre små aborrer — i
sine bukser, som han tømte; han lagde fangsten i møllerens grå strømper.
Markus beholdt folkene hos sig, til han fik bud fra
slottet. Da han fik bud, kunne han ikke komme ind i
byen med folkene, fordi det havde ringet på vagt. Så beholdt han dem på et kammer; bageren ytrede dog, at ham
turde de ikke fængsle — han var skatteborger og boede
i Kompagnistræde. Der kan de søge mig ved lov og ret.
Han fik da lov at gå mod at love at møde næste dag som
en ærlig mand, når der kom bud efter ham. Han leverede
fiskene og Claus møllers strømper og sko fra sig. —
Hele denne beretning blev afgivet af Markus Sølfester
på Sokkelunds herredsting. Mange vidner var indstævnet
— om det så var møllerens grå uldstrømper med en sort
bort foroven, blev de fremvist på tinge — bagerens fisk
var også med — de må have lugtet godt!
— Efter fogdens beretning fortalte Peder Thyge, der