2. AARGANG NR. 3
FØR OG NU
1. FEBRUAR 1916
D
a vi n u n æ r m e r os A f s l u t n i n g e n a f v o r B e r e t
n i n g om
Københavns Volde,
heri indbefattet K a s t e l s
v o l d e n og C i t a d e l l e t F r e d e r i k s h a v n , som bliver om
talt i et af de kommende Numre, rigt forsynet med glim
rende Illustrationer, har vi fundet det paa sin Plads, som
Supplement til den Oversigt over Voldene, vi allerede har
givet i de mange i Teksten anbragte Kort, at bringe et
„Fugleperspektiv“ af København med Voldene, udarbejdet
1856, — just i det Aar, da Nedrivningen af Voldene be
gyndte med Sløjfningen af Portene.
Dette Fugleperspektiv, som findes paa Side 36 og 37 i
dette Hefte, giver en aldeles glimrende Oversigt over Byen
i 1856 og fremhæver ganske specielt Voldpartierne.
Under Billedet har vi anbragt en forklarende Tekst over
de paa samme ved Tal fremhævede Gader og Bygninger
m. m. Man bør bruge en Lup, hvis man rigtig vil sætte
sig ind i Detaillerne, man faar da et interessant Indblik i
Forholdene i Hovedstaden i 1856.
Efter vor Mening er dette gamle Billede en absolut væ r
dig Afslutning paa „Voldenes Saga“ , som vi har beskrevet
i „Før og Nu“, da man ved Hjælp af det faar et klart
Overblik over de storstilede Fæstningsværker, som i Hun
dreder af Aar har beskyttet Hovedstaden, og som man med
koldt Blod, uden Gnist af Veneration for det mægtige Snille,
hvormed de var anlagte, tilintetgjorde for at skaffe „Luft“
til Hovedstadens Befolkning, som mærkelig nok „før“ dette
Hærværk skete var lige saa sund og rask som „nu“ .
pinx F. L. Storck.
.
Laant af Toldinspektør A. Lund.
U dsigt over en Del af V oldterræ net, set fra Østre O lacis; til højre i Baggrunden ses det nyopførte Komm unehospital. V andløbet i Billedet er Imellem Østre
Glacls og Ravelinen, som laa i Stadsgraven im ellem R o s e n k r a n t z ’ s o g P e u c le r s Bastioner. — M øllen tilvenstre, „ S t o k h u s m ø lle n “, ligger paa
P e u c l e r s B a s t io n , til højre for samm e ses R o s e n b o r g S 1o t s T a a r n og atter til højre herfor ses „G o t h e r s g a d e s M øl 1e “ paa S t a d s o b e r s t e n s
B a s t io n og O b s e r v a t o r ie t paa R o s e n b o r g B a s t io n , 1860erne. (Se Kortet Side 9.)
Københavns Volde.
(Fortsat).
Avantgarden havde Ordre til først at gøre en Afstikker over
mod den svenske Kyst for at give Helsingborgs S trandbatterier
det glatte Lag og derpaa at vende tilbage, saa at den kom paa
Linie med de to andre fremrykkende Flotiller midt i Farvandet.
Denne Begyndelsesmanøvre udførtes med glimrende Held af de
W itt; de svenske B atterier fik, hvad de havde godt af, saa at
der fra den Side ikke var mere at frygte. Og da de W itt drejede
ud i Midten af Sundet, afslog han med ikke mindre Held det
Angreb, som W rangel rettede mod ham for at afskære ham fra
Forbindelsen med den øvrige hollandske Flaade.
Ikke længe efter raser Kampen med Heftighed fra begge Sider.
W rangel’s og de W itt’s Flagskibe, V ic to r ia og B r e d e r o d e ,
tørner sammen og danner Slagets Brændpunkt. Om disse grup
perer Kampen sig. W rangel var den, der først bukkede under.
Obdam kom de W itt til Hjælp i det rette Øjeblik, og det sven
ske Admiralskib fik saa haard en Medfart, at det maa søge ind
mod Land og ankre op under Kronborg.
Men saa vender Lykken sig for en Stund. Mellem de W itt’s
og B jelkenstjerna’s Skibe kommer det til en hidsig Kamp, under
hvilken de W itt falder, hans Skib stryger Flaget og synker strax
efter med Mand og Mus.
Da vender Lykken sig paany til Hollænderne. Mellem Florissen’s
og Sjøhjelm’s Eskadrer udkæmpes den sidste Strid. Vel falder den
hollandske Admiral, men den svenske maa vige Pladsen, og m idt
vejs paa Dagen giver Carl Gustav fra Kronborg Signal til den
svenske Flaade om at indstille Kampen og styre mod Land. Ob
dam var Herre paa Valpladsen. Plaget af Gigt havde han, sid
dende i sin Lænestol foran Kahytsdøren, med beundringsværdig
Koldblodighed ledet Slaget, — og kun paa hans Skib vajede Stan
deren, da det blodige Møde var tilende.