39 / 295
2. AARGANG N
r
. 3
FØR OG NU
1. FEBRUAR 1916
N atten mellem den 10de og I lte Februar — havde Carl Gustav
i sit Krigsraad fastslaaet, at den endelige og store Landstorm
skulde finde Sted.
Senere erfarede man, a t han oprindelig havde havt til Hensigt
a t storme Byen N atten til den 1ste Februar. Alle Ordrer var ud
stedte, alle Foranstaltninger trufne, hvoriblandt den, at hans
Dronning, H e d e v ig E le o n o r e , der ikke vilde skilles fra sin
Gemal, var bleven indlogeret paa Frederiksborg Slot, -— da han
i sidste Øjeblik bestem te sig om, væsentligt fordi Vejrforholdene
viste sig ugunstige for Foretagendet.
Man var i København ikke uvidende om, at den virkelige Storm
scherede med sin Hovedstyrke mod Valby. Hans øvrige Hærstyrke
tog Retningen over Lygten mod Vartou.
Han var som altid forvisset om en lykkelig Udgang paa sit
Forehavende. Til en af sine Hærførere havde han udfæ rdiget Ga
vebrev paa en af Københavns fornemme Gaarde og havde yder
mere ind stiftet en Tapperheds-Orden, den saakaldte „Jesu-Orden“,
til dem, der særlig vilde udmærke sig under Stormen. Og hans
Soldater, der saa længe havde ligget uvirksomme i Lejren ved
Brønshøj, delte sikkert hans Sejrstanker og længtes efter at gøre
Krigsbytte, ligesom forskellige Beretninger gør det øjensynligt, at
hans Befalingsmænd var sikkre paa, at den forestaaende Storm
Fotografiet er taget fra Sclie Sal i Stedet Nr. 24 ved Østervold, paa Hjørnet af den Gade, som tidligere hed „Grønlandsgade“.
Silo-Pakhuset i Frihavnen.
skulde foregaa N atten mellem den 10de og I lte Februar, selv om
man først fik Meddelelsen derom Aftenen forud. Det anses som
afgjort, at den ind traf den 10de ved Aften til Christianshavns
Kommandant, og at det var en svensk Overløber, der bragte den,
og ligeledes ved man, at Kongen om trent sam tidig fik Oplysning
om, at Afgørelsen stod for Døren, og at hans Hjemmelsmand
var P e d e r R a sm u s s e n , en ung Jyde, der paa Spejderi havde
sneget sig ind
i den svenske Lejr, hvorfrahan bedækket med
Saar med Nød og neppe undslap tilhest. Samme Peder Rasmus
sen fik som kongelig Belønning skænket Gaarden Halkjær, og blev
Stam fader til den bekendte Slægt H a l k ie r , i hvis Besiddelse
der forefindes et Dokument fra hine Tider, der melder om Be
driften, og et
Billede af den kække Jyde, malet af C a rl v.
M a n d e r n .
Det var kort
efter Midnat — altsaa var den I lte Februar
begyndt — daden svenske Konge fra Lejren ved Brønshøj mar-
Kastelsmøllen.
Nyboder.
vilde bringe de svenske Vaaben den afgørende Sejr. — Der var
dog enkelte advarende Røster, der lod sig høre — men uden
at Carl Gustav laante dem Øre.
Saaledes ved man, at hans Næstkommanderende, O tto S te n -
b ock, var imod Vovestykket, ikke mindre end E r ik D a h lb e r g ,
der, som ovenfor nævnt, tidligere havde været ivrig til at til-
raade en Storm. Og Kavallerioberst H a n s M ø rn er skal endog
have rette t saa stæ rkt advarende Ord til Kongen, a t denne blev
rasende, anklagede ham for Fejghed og vilde lægge Haand paa
ham. Men Terningen var kastet!
En Time efter Midnat stod Carl Gustav under Valby Bakke og
gik saa fra Marschorden over til Fægtningsorden. Der bliver ikke
her Plads til en detailleret Beskrivelse af Stormangrebets En
keltheder. Vi kan kun i store Træk male Slagets Gang og maa
henvise dem af vore Læsere, der ønsker Kundskab om E nkelt
heder, til de Specialskrifter, der indeholder nøjagtige Redegøre!-