42 / 295
1. FEBRUAR 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 3
ser for N attens Begivenheder. — De svenske Troppers Avant
garde, der, indtil Angrebssignalerne lød, marscherede paa Kolon
nernes udvendige Fløje, var iførte hvide H æ tter og Kapper, for at
de under Frem løbet ikke skulde kunne skelnes fra den omgivende
Sne eller Is.
Da Kongen om trent Kl. lVa havde tag et Post ved Bjørnsdal
paa Vesterbro, modtog han Melding fra E rik Dahlberg om, at
Hærkorpset havde indtaget Stilling i Højde med Dronningens
Enghave, og faa Øjeblikke efter flammede Baalene fra de udenfor
Valby Bakke anbragte Tjæ retønder, hvilket var Signalet til, at
Stormen skulde tage sin Begyndelse.
Med Tilfredshed iagttog Svenskerne, at København henlaa
mørk og rolig foran dem, og at Alle indenfor Voldene tilsyne
ladende levede i lykkelig U forberedthed paa, hvad der skulde
ske.
ladet Vaagerne i Kanalen hugge betydeligt bredere. Og netop
det samme Uheld ram te Svenskerne paa andre Steder, hvor de
fra Kanalen forsøgte at gøre Landgang. Da disse Angreb mis
lykkes, prøver man et Angreb paa Ravelinen foran Gyldenloves
Bastion, og her synes det paany, som om H eldet skal vende sig
til Svenskernes Fordel. Udenværket erobres, Graven overskrides,
og ved Hjælp af Stormstiger trænger man op ad den indre Grav-
skraaning.
Men her kom man tilkort. C la u s A h le f e l d t fører Komman
doen paa Volden, og længe varer det ikke, før han ser Frederik
den Bdie, ledsaget af Generalerne A x e l U r up og H a n s S c lia c k ,
i sin Nærhed, ansporende sine trofaste Mænd til Kampen. Han
ser Rigsraaderne O tto K ra g og G u n d e R o se n k ra n tz kæmpe i
første Linie blandt Soldaterne, — det er, som om alle disponible
K ræfter, der ikke netop er optaget paa andre Forsvarspladser,
Fra Ø s t e r v o ld : D e n s i d s t e R e s t a f d e g a m le M in d e r udslettes (D ecem ber 1912); V oldenes Saga er herm ed ude. T ilhøjre: Ø stervoldgade im ellem
Stokhusgade og Grønlands Torv, sam t H jørneejendomm en tii Stokhusgade.
Men i København var Enhver paa sin anviste Post. Lunterne
var p arat til Affyring af Kanonerne, og alt forinden de Svenskes
Kampskrig lød, hørtes Forsvarernes Allarmsignal — en mægtig
Salve — fra J ø r g e n R u d ’s og A b ra h a m B u c h w itz ’s Kartover
fra Bastionen ved Vesterport. Og da A llarmsignalet havde lydt,
fulgte en langvarig Kanonild langs hele Voldlinien ned til
Bryghuset.
Til en Begyndelse lod det til, at Lykken paa disse Punkter
skulde tilsm ile Svenskerne.
Det var vore Blokskibe og særlig F regatten H ø je n h a ld , som
det gik ud over. E fter et flere Gange gentaget Angreb entrede
Fjenden Fregatten og nedhuggede hele dens Besætning. Men
denne øjeblikkelige gunstige Stilling kunde paa Grund af Om
stændighederne ikke udnyttes af Svenskerne ved en forønsket
Landgang paa Slotsholmens Side. Det var dem umuligt at faa
Fodfæste, idet deres medbragte Isbroer viste sig at være altfor
korte. Ved en tidligere Lejlighed havde de Danske sat sig i Be
siddelse af en af Fjendernes Isbroer, tag et Maal af den og straks
pludselig har sat hverandre Stævne paa det truede Sted. Selv
Kvinderne melder sig, — Prammændenes Oldermand, N ie ls N i-
e l s e n ’s Hustru, har stillet sig i Spidsen for sine Kønsfæller og
har ladet koge Tjære og Lud i mægtige Kobberkedler, og fra
Voldskrænten hældes de i brændende Bølger ned over Fjenden.
Fra Kanonerne spyes en stadig Ild udover Angriberne, Haand-
granaterne regner fra Brystværnene, og Bjælker, befæstede paa
Jerntove, svinger uophørlig langs Voldens Skraaning og væ lter de
fremstormende Svenskere omkuld.
Under disse Omstændigheder var det en Umulighed for de
svenske Hærførere a t bestige Voldene. Kun to Officerer, efte r
fulgte af et Par Menige, naaede op til Brystværnet paa Gylden
løves Bastion. Slaget var uigenkaldelig tabt, Voldgravene var
oversaaet med Døde, og endnu inden Svenskekongen havde
givet Signal til Tilbagetoget, flygtede hans Tropper i den vildeste
Uorden tilbage langs hele Linien.
P aa samme Tid, som Carl Gustav havde angrebet Slotsholmen,
havde en anden Del af hans Hær forsøgt et Fremstød mod Chri-
38