44 / 295
1. FEBRUAR 1916
FØR
stianshavn, men med samme uheldige Resultat, og Kampen synes
allerede ved Klokken tre at have væ ret afgjort, — endnu stod
dog en Episode tilbage, der til Overflod skulde besegle de Dan
skes Sejr.
Om trent Klokken fire om Morgenen rykker G u s ta v B a n é r
frem fra Vartou til Storm paa den nordlige Front. Ogsaa her
udviser Svenskerne d ristigt Vovemod og glimrende Tapperhed —
men Alt forgæves. Og da det begynder at lysne mod Dag, og
Obdam og hans Matroser ankommer paa Stedet for a t hjælpe til,
nyder de Synet af de svenske Troppers vilde Flugt over Sorte
damssøen tilbage i Retning af Vartou.
I Morgenrødens Belysning maa det have væ ret et paa én Gang
malerisk og gribende Skue a t se udover N attens Valpladser fra
Københavns Volde! Medens Kanonerne tordnede, Klokkerne rin
gede, og Takkesangen lød ud fra Kirkerne, tog de danske Krigere
den Slagmark i Besiddelse, som de sa^, modigt havde forsvaret,
og under Vaabenhvilen lod Frederik den Bdie Ligene af de
svenske Befalingsmænd smykke og paa Stormstiger bære i P ro
cession til Nørrebro, hvor de modtoges af deres Landsmænd og
førtes til Brønshøj.
I Forhold til den Styrke, hvormed Svenskerne havde gjort Storm
angrebet, var deres Tab uhyre. A ntallet af deres Døde opgives at
have væ ret omkring 3000 og A ntallet paa deres Fanger henimod
2 0 0 0
.
Paa dansk Side var Tabet meget ringe. Foruden F regatten
Højenhalds Besætning, der beløb sig til en halv Snes Mand, var
der paa de angrebne Voldstrækninger kun ganske faa Døde og
Saarede. Den store Forskel i M andefaldet forklares let ved de
højst ulige V ilkaar, under hvilke der var bleven kæmpet. De
Svenske m aatte møjsomt trænge over Grave og Volde, de Danske
stod ovenover paa Voldene, dækkede af Brystværnene, og fra
deres 300 Kanoner udspyedes en fortsat Ild mod den fra neden
fremstormende Fjende. Det var den mest afgjorde Offensive og
Defensive i Kamp mod hinanden og skal i den Retning
være et af de mærkeligste Eksempler, som K rigshistorien har a t
opvise. —
Carl Gustavs Overmod var knækket. Danmarks Krone var urørt,
og Frederik den 3die havde høstet fo rtjen t Løn, fordi han trofast
stod ved Folkets Side i Farens Stund og var forblevet i sin Rede.
Ved Tohundredaarsfesten i 1859 for Københavns Belejring, der
fejredes i Casino, skrev C a rl P lo u g en Sang, af hvilken vi til
Slutning vil citere et P ar Vers. E fter at have om talt Carl Gu
stavs Sejrsrus før Slaget, synger han:
Men paa den lave Vold der stod
En Mur saa fast,
Med frejdigt Sind og roligt Mod,
En Kreds af Kæmper Fod ved Fod,
Og hver, som stormed derimod,
Fik Skarn og Last,
Dér standsed Undergangens Strøm,
Og Sveakongens stolte Drøm —
Den brast.
Og lige stærk skal Mindets Røst
Vort Øre slaa
Og tone gennem trofast Bryst
Og løfte Alod og sænke Trøst
Og lægge Sæd og love Høst,
Alens Tider gaa!
Og flammer a t t e r Kampens Bavn,
Som Fædrene for København
Vi staa!
Boulevardbanen.
„ K ø b e n h a v n “ s k r iv e r d en 2 9. No ve m b e r 1915 som fø lg e r;
\Ted Lov af 29. Alarts 1904 vedtoges den nye Baneordning for
København, heriblandt den ogsaa nu under Arbejde værende un
derjordiske Bane fra C entralbanegaarden til Østerbro Station,
Boulevardbanen.
Denne Strækning er 2 2/s km. og ved Loven bevilgedes der
6,000,000 Kr. til Boulevardbanen alene. Ved Lov om Tillægsbe
NU
2. AARGANG N
r
. 3
villing for F inansaaret 1913—14 bevilgedes yderligere et Beløb
paa 300,000 Kr., der var beregnet til Udvidelse af Frederiksborg-
gades Station med en i det oprindelige Forslag ikke forudset
Perron til Fjerntrafiksporene. Ifølge senere Lov skal der bevilges
yderligere 1,105,500 Kr. En væsentlig Del af dette Beløb vil dog
medgaa til Dækning af de efter Overslagets Udarbejdelse for 16
Aar siden ind traad te Prisstigninger, der anslaas til 400,000 Kr.
Resten gaar til m indre Udvidelser, bl. a. af Hensyn til Mulig
heden af a t indføre elektrisk D rift og Anlæg af en Holdeplads
ved Gyldenløvesgade.
Det er interessant at aflægge et Besøg i Udgravningerne under
kyndig Ledelse.
Vi begynder ved Vesterbrogade. At der her endnu staar et
Plankevæ rk, skyldes Københavns Kommune. Den udvider nemlig
V iadukten her, idet den agter a t opføre e t større monumentalt
Bygningsværk lige overfor Centralbanegaarden som Baggrund for
Frihedsstøtten. Det vil sikkert vare længe, før dette er færdigt.
Længere oppe er V iadukten, der skal føre GI. Kongevejs For
længelse over, allerede færdig. Man er ved a t fylde op til Vejen.
Den skal gaa m idt gennem P alad steatret. For Farimagsgade er
den tilsvarende V iadukt netop i de sidste Dage ta g e t i Brug.
Banen løber her i en aaben Forsænkning. Under den findes en
mægtig Tunnel, der indeholder Vandværkets Forbindelsesledning
til St. Jørgenssøen. Banen er in d fa tte t af høje Mure, der i Kon
struktion og Udseende svarer til V iadukterne. P aa begge Sider
anlægges Gader.
E fter a t have passeret Kreditforeningens nye Bygning forsvin
der Banen i en Tunnel og kommer først frem igen ved Kunst
museet. Til Tunnelen er Banen færdig, men h erfra arbejdes der
ihæ rdigt med Gravemaskiner og Støbning af Vægge.
Tunnel
stykket er 1,6 km.
Den nye Boulevard, som anlægges ovenpaa Tunnelen, vil faa et
ganske andet Udseende end den gamle. Der vil blive anbragt
Smaaanlæg mellem T ræ erne, men af og til vil ganske vist ogsaa
en grim , høj V entilationsskorsten rage op. Dette er nødvendigt,
naar man kører med Damp.
Alange interessante Ting er der naturligvis sket under disse
Tunnelarbejder, der har væ ret uhyre læ rerige for vore danske
Ingeniører, der jo ellers ikke faar Lejlighed til a t bygge Tunneler.
F. Eks. blev man jo lidt forbavset, da man opdagede, at Aluren
fra Frederiksborggade af sig selv flyttede sig 20 cm indad uden
at revne. Grunden var et u tæ t Vandrør udenfor, hvorfor Trykket
blev større end beregnet. Man ser ogsaa hernede de sværeste
Jernbjæ lker bogstavelig ta lt krøllede sammen ved under Nedrarn-
ningen i Jorden a t støde mod en Sten.
Flere Rester af det gamle København fandt man under Ud
gravningsarbejdet, f. Eks. Fundamenter til Nørreport og Dele af
Christian den fjerdes Vandledninger. Desuden opgravedes talrige
Kanonkugler. Alt blev tag et i Øjesyn af Nationalmuset.
Ved Frederiksborggade bliver der en fuldstændig underjordisk
Station. Nedgangen bliver paa H jørnet om trent ved Buriis’ Re
stauration. Opgangen paa den modsatte Side. Begge Steder
anbringes paa Jorden en lille Pavillon med B illetsalg m. m. Her
vil komme betydelig Trafik, idet denne Station som Opland vil
faa hele Nørrebro og Centrum af Byen.
Man er nu ved a t overbygge Stationen. Det Stykke Tunnel
herfra til Kunstmuseet er allerede fæ rdigt. Som hele Vejen er
Tunnelen her delt i to adskilte Tunneler med to Spor i hver.
S tykket gennem Østre Anlæg og V iadukten for Østerbrogade
er jo færdigt.
Hele Arbejdet paabegyndtes med denne V iadukt i November
1909. Alan havde beregnet at kunne aabne Banen i Løbet af
1916, men paa Grund af de ved Krigen skabte Vanskeligheder
vil der blive en ret betydelig Forsinkelse, skønt man arbejder af
al Kraft.
Fortrinlige Baneforhold vil København fa a , naar Boulevard
banen bliver aabnet, og den er et glimrende Led i A m b ts ,
H a m m e r ic h s og E r n s t s geniale Baneplan for København.
X.
Obs.
„FØR OG NU“ bestilles gennem H o v e d e k s p e d i
t i o n e n , Kultorvet 16, 3. Sal, eller gennem B o g h a n d l e r n e .