46 / 295
15. FEBRUAR 1916
FØR OG NU
2. AARGANG NR. 4
Mangfoldige af de gode, gamle Københavnere syntes ikke, at
deres Dag var begyndt paa den rigtige Maade, naar den ikke var
indledet med en Tur paa Volden, hvor man spadserede rundt efter
at have drukket sit Bæger ved Gothersgadens Post, der var be-
tidsfulde Aften, da alle K irketaarnenes K lokker ringede deres
milde Toner udover Byen, da man gik med „Perle“ ved sin Side
og vidste, at de varme Hvedetvebakker ventede En til Theen,
naar man kom hjem.
K a s t e l le t : S jæ 1la n d s p o r t e n set udefra (se Kortet Side 27).
røm t for sit gode, klare Vand, og helst afsøgte man alle Ba
stionerne, før man tog fat paa Dagens alvorlige Gerning.
Men navnlig var det dog paa Voldenes særlige Festdag, „Store
Bededags A ften“, at Ingen m aatte savnes, og da det ganske sær
lig t gjaldt om at danne Spalier for allerunderdanigst at bukke
og neje for P r in s F e r d i n a n d og P r in s e s s e C a ro lin e , der
var de sikreste blandt alle Voldens sikre Gæster paa denne høj-
Efter Akvarel af A rkitekturm aleren, Prof. C. V. N ielsen.
Og nedenfor disse Volde laa det store Glacis, som hørte ind 3
under K rigsm inisteriets Domæner og af de høje A utoriteter over- §
vaagedes med stor Strenghed, hvorfor de da ogsaa for de fleste
Københavnere var som et fo rjæ ttet Land, man kun udefra kunde ¡
kigge ind i. Ganske vist kunde man ved særlig Velvilje fra det il
høje Kommandantskab erhverve sig et Kort, som gav Ret til at
færdes paa disse hellige Enemærker, der ellers aldrig betraadtes *