52 / 295
15. FEBRUAR 1916
FØR OG NU
“2. AARGANG N
r
. 4
beredt sig til Døden. G eneraladjudanten meddeler ham, a t Kon
gen har behaget at benaade ham med evigt Fængsel, og Schu
macher — thi Navnet Griffenfeld existerede jo fra nu af ikke
mere! — mumler en Tak for denne „Naade“ og beder, om Naaden
maa blive ud strak t til, at han kan indtræde i Kongens Armé som
simpel Soldat, — men dette kan ikke blive ham tilstedt, og det
gribende Optrin ender med, at Natmanden kaster Stum
perne af det grevelige Griffenfeld’ske Vaaben i Ki
sten, der har staaet beredt til at modtage lians Lig.
Dagen efter faar Schumacher i „Stjernestok
ken“ anvist et m idlertidigt Fængsel. Selv om
der i vore Dage ikke staar meget af de op
rindelige Bygninger tilbage, mener man dog
endnu at kunne paavise det Sted, hvor Ind
gangen til hans Fængsel har været.
Nu, da den endelige Dom var falden,
blev hans Fængselsophold selvfølgelig af
langt strengere K arakter end før. At
hans Arrest dog har væ ret forsynet med
Vindu fremgaar af Meddelelser om, at
der som en sær Begunstigelse blev an
bragt en Rude, der kunde lukkes op. Li
geledes blev det ham tillad t a t læse i
Bøger fra hans eget Bibliothek og hvad
hans legemlige Forplejning angik, blev der
med Proviantskriveren, N ie ls S im o n se n ,
truffet Overenskomst om, at han for IV
2
Rdlr.
om Dagen skulde forsyne Fangen med Mad og
Drikke.
I lid t over fire Aar sad den berøjnte Stats
mand fængslet her. I Maj 1680 føres han i lukket
Vogn fra Kastellet, ledsaget af sin Broder A lb e r t
G y ld e n s p a r r e , og bliver gennem Norgesporten kørt
til Rungsted, hvorfra han paa F regatten „A ntonette“
indskibes til Trondhjem. Her — paa M u n k h o lm e n
— indlogeres han i „tvende bekvemme Værelser udi det inderste
Taarn, varme og digte til a t opholde sig udi“.
Beretningen om Griffenfelds senere Skæbne hører ikke ind
her —, men bekendt er det, at han paa Munkholmen holdtes
fængslet i atten lange Aar, og at han først, da han var Døden
nær, fik sin Frihed.
Det varer efter Griffenfelds og den senere her om
talte Kielmann v. Kielmanseggs Fjernelse en Del
Aar, inden et kendt Navn paany knyttes til
Kastelsfængslet.
Fanger har der im idlertid siddet til enhver
Tid, navnlig militære, — Officerer der i Be
ruselse har brugt Kaarder mod hinanden,
eller som fængsles paa Grund af Gæld
eller „uordentligt W irtsch aft“ og Leve-
maade, ligesom menige Soldater, der
forsér sig mod Tjenestens mangehaande
strenge Reglementer. Men ret længe
ansaa man det ikke form aalstjenligt
at holde Soldater indespærrede, idet
disse paa de Tider, da man til alle store
offentlige Arbejder benyttede sig af Ar
méens Folk, repræsenterede en A rbejds
kraft, som man d aarligt kunde undvære.
Man kom saa ud over Vanskelighederne ved,
naar det lod sig gøre, a t konvertere Fæng
selsstraffene til korporlige Revselser, der ri;
tignok ofte var saa eftertrykkelige, at Delin
kventerne for længere Tid blev udygtige til Arbejde.
Udenfor det m ilitæ re Element var det i Aarenes
Johan Adolf Kielmann
v. K ielm ansegg.
Den svenske Feltherre Grev M a g n u s S t e n b o c k ’s Navn er
det mest betydningsfulde, der blandt K astellets Fanger kommer
efter Griffenfelds.
Han var anklaget for at have ført en for Danmark farlig
Korrespondance med Sverig og førtes derfor under Bevogtning
fra Slesvig cilKøbenhavn og anvistes Ophold i Ellen
Marsvins Gaard paa Højbroplads. Men da han blev
grebet i Forsøg paa at unddrage sig sin Straf
ved Flugt, blev han i November 1714 anbragt
som A rrestant i Kastellet. At han skulde finde
sit Fængsel netop her, smagte lid t af Skæb
nens Ironi, idet man i Begyndelsen af
samme, ovennævnte Aar havde givet Ka
stellets Kommandant Ordre til at forhin
dre, at Stenbock kom ind i Fæstningen,
for at han ikke, hvad man nok kunde
tiltro ham, skulde give sin Regering
Meddelelser om dens Forsvarstilstand.
Og da han indsæ ttes i K astellet faar
Kommandanten Paabud om a t vaage
nøje over, a t Feltherren ikke faar Lej
lighed til at føre nogensomhelst Korre
spondance.
løvrigt synes Stenbock’s Fangenskab at
have været ret kom fortabelt. Han havde
en Dagligstue, et Sovekammer og en Tje
nerstue, alle forsynede med Ovne. Og hans
Beværtning har væ ret upaaklagelig, — 4—5
R etter Mad daglig. Han forstod at fordrive Ti
den med at dreje kunstfæ rdigt i Rav og Elfen
ben forskellige Smaating, som han lod bringe som
Gaver til Kongen, rimeligvis for at blødgøre hans
H jerte, hvilket dog ikke lykkedes. Af samme Grund
forsømte han heller ikke a t bringe Kongen sine
gode Ønsker paa Aarets Festdage. Fangenskabet blev opretholdt
som en Retorsion, fordi man fra svensk Side ikke vilde imøde
komme Frederik den 4des Krav i et Løsepenge-Spørgsmaal, der
endnu stod ubilagt fra sidste Krig. Im idlertid — Stenbocks
Fængselstid blev ikke af lang Varighed. Han blev syg, og i Be
gyndelsen af 1717 døde han. Hans Lig blev udstillet paa
lit de parade med Officerer som M arskaller, og
Begravelsen foregik med alle mulige militære
Æ resbevisninger fra Garnisonskirke. Men først
tre Aar senere føres hans Lig til Sverig.
Som en halvt humoristisk K arakteristik af
Datidens mangelfulde Fængselsordning kan
det endnu blot anføres, a t en af Stenbocks
T jenere først løslodes tre Aar senere.
Havde man glem t ham? Muligvis. Det
er ialtfald konstateret, a t en Fange nu og
da har siddet adskilligt mere end sin
Tid ud, fordi han var gaaet i Glemme
bogen.
Af notable A rrestanter i Citadellets
Fængsel i de første paafølgende Aar,
nævnes
Generalkrigskommisær
von
P I a te n , der havde gjort sig skyldig i
Underslæb, en Generalmajor W i l s t e r og
en Geheimekrigsraad M ü lle r, om hvis
Brøde vi savner Oplysning. Deres Fangen
skab har væ ret af strengere K arakter end
Stenbocks, idet der først efter Ansøgning tilstaas
— i hvert Fald von P laten — 1 Bord, 2 S'tole og en
Natstol, ligesom deres Forplejning i Retning af Mad og
Løb et højst forskelligartet Selskab, der frekventerede
M agnus stenbock
Kastellets Fængsler, — snart en Smedesvend, der har
øvet Klammeri paa offentlig Gade, — snart en 'Præstesøn, der af
sin egen Moder anklages for „Liderlighed“. — snart en Bonde,
der har gjort sig skyldig i ulovlig Skovhugst, — snart en stak
kels Bondedreng, der har omgaaedes uforsigtigt med Lys, — ja,
man har endog det Tilfælde, at Forældre har ladet deres ugide
lige Sønner lide Fængselsstraf for a t „holde dem til Bogen“, en
Methode, som dog neppe har vist sig at føre til det forønskede
Maal. —
Drikke har været af betydelig ringere Kvalitet.
U agtet der var haarde Paabud om, at Fængselspersonalet
skulde holde sig i behørig Afstand af Fangerne, fremgaar det
dog af sam tidige Skrivelser, at de A rrestanter, der var i Besid
delse af tilstræ kkelig Snedighed, ret bekvemt kunde sæ tte sig 1
Forbindelse med Omverdenen.
I 1704 blev den nuværende Kastelskirke opført for Enden at
den rummelige Plads, der brugtes og endnu idag bruges som
Exercerplads, og som dengang kaldtes: Torvet.