56 / 295
15. FEBRUAR 1916
G liickstadt af Oktober 1667, og Christian Albrechts Ægteskab
med Fr. IIFs D atter Frederikke Amalie. Kielmansegg havde selv
væ ret i København i denne Anledning, og mellem ham og den
mægtige danske Statholder Christopher Gabel fandt en livlig og
fortrolig Brevveksling Sted, de mødtes i det mindste i én po
litisk Tanke, nemlig Ønsket om at erhverve for Kongen og H er
tugen, hver sin Andel i A rveretten til Grevskaberne Oldenborg
og Delmenhorst med fælles Optræden mod H ertugen af Piøens
Krav derpaa. — Men hvad der saaledes syntes a t skulle forsone
Gottorp og Kongen, kom til at ende med et fuldstændigt Brud,
— Gabels Politik havde en Modstander i Hertugdømmernes S ta t
holder Fr. Ahlefeldt, der var Kielmanseggs svorne Fjende, osr fik
det ogsaa snart i Peder Schumacher, — i Februar 1670 truede
han overfor en dansk Gesandt med Sverigs Bistand, og da Chr. V
sluttede en Overenskomst med Piøen i December 1670 og d er
efter ved Forhandlinger i København i Marts 1671 med H ertug
Christian Albrecht søgte a t faa denne inddraget i disse A ftaler,
fik Kielmansegg efter Hertugens Tilbagekomst til Gottorp ham
til a t gaa bort fra de Løfter, han havde givet Kongen.
2. AARGANG NR. 4
viste det sig her, a t man fra dansk Side vilde benytte Øje
blikket. Medens H ertugen blev tung et ril store Indrømmelser,
afnødtes der Kielmansegg en Forsikringsakt, som han og hans
Sønner m aatte underskrive den 13. Juli. Han forpligtede sig
herved til ikke a t forlade Hertugdømmerne, ikke tage Ophold i
Hamborg, men tjene Kongen og hans Søster, H ertuginden af
Gottorp med Troskab under Tab af Æ re og Formue. — Snart
kom den afgørende Time for ham.
I de danske Regeringskredse gik to Strømninger imod ham,
dels frygtede man hans fo rtsatte In trig er mod Kongen, dels saa
man i ham en fortrolig af Griffenfeld, hvis T ilstaaelse kunde
bruges imod denne. — 6. Marts 1676 vedtog G ehejmeraadet hans
Fængsling, den 11. arresteredes Griffenfeld og den 17. anholdtes
Kielmansegg og hans Sønner i Slesvig. K. førtes til København,
hvor han først fik anvist Bolig i et Hus ved den nuværende
Frederiksholms Kanal og senere førtes til C itadellet. Under
Griffenfelds Proces fik man en E rklæ ring af ham om hans For
handlinger med Kansleren angaaende Steinhorst. Der var Tale
om at anlægge krim inel Sag imod ham, men han frikøbte sig
FØR OG NU
Samm e U dsigt som paa Billedet Side 50 (efter M aleri af P rofessor M onies, tilhørende P rofessor S. L. Tuxen). Af den D el af Stadsgraven, som om tales under
fornæ vnte Billed, ses her B egyndelsen (tilhøjre). — Stadsgraven fortsatte derfra sit Løb uden om fornæ vnte R avelin (se Kortet Side 27) lan gs alle Voldene
indtil R yssensten.
Forgæves søgte man fra dansk Side at bestikke K., men ved
det gottorpske Hof gik forskellige Strømninger. Kielmansegg
følte sig i højeste Grad usikker, han frygtede endog danske
E fterstræbelser mod sin Person og i Oktober 1671 forlod han
Gottorp og tog Ophold i Hamborg.
Under sit Ophold i Hamborg gik K. mærkværdigt nok atte r over
til Tanken om en Overenskomst med Danmark. Det kom stæ rkt
frem under de Forhandlinger angaaende Oldenborg, som førtes
mellem ham og U lrik Fr. Gyldenløve fra E fteraaret 1672 til
Marts 1673, men deres A ftaler fandt ikke Tilslutning i Kø
benhavn.
I Maj 1674 sluttedes et nyt Forbund mellem Sverig og H er
tugen, hvorved den i 1661 lovede Hjælp forøgedes og han til
Gengæld forpligtede sig til ikke at indgaa nogen Overenskomst
med Danmark om Oldenborg og Delmenhorst uden Sverigs Sam
tykke. Kielmansegg tog a tter Ophold i Hamborg og førte derfra
Brevveksling med Griffenfeld, Situationen nærmede sig im idlertid
sin Afgørelse, — fra dansk Side paatæ nktes det at overraske
Hertugen af Gottorp, hvis Forbindelse med Sverig man mere og
mere frygtede. E fter Indbydelse kom K. den 18. Juni 1675 til
Rendsborg, hvortil Kongen og Griffenfeld var indtrufne. Fra
Rendsborg tog Kielmansegg Dagen efter til Gottorp og an
befalede her Christian Albrecht at komme til Forlig med Kongen,
den 25. Juni vendte de begge tilbage til Rendsborg, men hurtig
ved a t betale en Tønde Guld som Bidrag til Krigsomkostnin
gerne.
Kielmansegg døde 8. Juli 1676 i C itadellet af et Slagtilfælde,
bisattes 16. Juli i P etri Kirke, hvorfra hans Lig senere førtes til
Slesvig Domkirke. —
Af andre mærkelige Mænd, der sad fængslede, maa vi nævne
Greverne Struensee og Brandt. Deres Fængsler vises e n d n u : de
laa begge i Stuetagen og vendte ud imod Volden. Indtil for
nogle Aar siden viste man i Struensees Fængsel en Flise, den
eneste, der fandtes, paa hvilken man sagde, at Dronning Juliane
Marie havde staaet, forklædt i Matrosdragt og glædet sig over
den faldne Stormands Lidelser. Om disse 2 Mænd vil vi senere
meddele nogle Træk.
Et
a f
Absolutismens beklagelige Ofre, der m aatte bøde haardt
for sin Lyst til a t vække Folket, var Dr. phil. Jacob
Jacobsen
Dampe. Greben af Frihedsiderne, som kom til Udbrud efter
Napoleon den Forstes Fald, søgte han a t danne et Selskab, sig
tende til Folkets Ret til at forlange en friere Regering. Han
forraadtes af sine Venner, dømtes A aret 1820 til Døden og be-
naadedes med livsvarigt Fængsel. I fem Aar begravedes lian i
C itadellets Fængsel i en af de nævnte Celler. Derfra sendtes
han til Kristiansø. I 1840 tillodes det ham at bo paa Bornholm.
Denne Forvisning hævedes i 1848; han vendte nu tilbage til Kø
benhavn, hvor han døde 1867.