S_FørOgNu_1916

1. MARTS 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N

. 5

Han saa hurtigt, at Dronningens Sygdom var indbildt. Hendes

Sygdom var Sorg. Han forstod hendes Tilstand og nærede den

dybeste Deltagelse i denne Sorg, og hvis Hendes M ajestæ t vilde

have Tillid til hans Oprigtighed, skulde forhaabentlig hendes sør

gelige Forhold forandres. Saa charmerende var hans Væsen, saa

korrekt og ærbødig hans Holdning, saa overbevisende hans Tale,

at Dronningens Mishag snart forvandledes til Behag. Hun m aatte

indrømme for sig selv, at hun havde gjort ham blodig U ret. Hans

Forstand og fine Dannelse stod jo i en skærende Modsætning til

det adelige Hofkryb, hvormed hun saa sig omgivet, og med Tak

og Forstaaelse tog hun mod hans underdanige Tilbud om, a t han

th ild e, der h idtil havde væ ret fuldkommen magtesløs, fra nu af,

ved Struensees energiske Mægling, fik et absolut og varigt Herre

dømme over Kongen. D ette Herredømme over Kongens Person

kunde Caroline Mathilde med største Lethed have set udvidet og-

saa til politisk Herredømme. Men h erefter stræ bte hun ikke.

Hun var tilfreds med den Forandring, der var ind traad t i hendes

huslige Forhold. Det var hende umuligt at skænke sin Kærlighed

til en Ægtefælle, der var hende paatvungen og stod saa dybt

under hende selv i alle Henseender. Men hun følte sig friere og

lykkeligere. Og til hendes Lykke bidrog mere og mere, at Stru-

ensee var i hendes Nærhed. Var hans Selskab fra Begyndelsen

tots lllfelbt Du

Srobs, trots bin ©Fam Sffminbilfe,

i»cr fPat Du fte

fjente.

3(t Du tt ep ten iEentfïc,

Î»ois Oîawti til «»¡g ©pot

©pee

Q3i! (laae til SScttenS gn te.

aften

fccn

1 7

Sanuarit

1 7 7 2

Inffeligfl optagetc

$onge()iutfeié og §cci>reneiant>ct$

u{lirte

<£vt$ gorttofcne gompl øk

♦SOS«»

?9?en paa bet (JfterfTegterne

©fal »¡te, at en ©trucnfee

VHetneebig - ©Fare,

©aa »cl fom Ulfelbt fcar fortjent

St ©fam

©fjenbfels SJlonument,

Det teoig fFal »etoare.

© a a er bet man til arug ©pot

gor benne nebrige iomplot

(Et tTlinbt »il opføre,

Der îrobs en UlfcIOts *©teen fFal (laae

$il ct»ig ©farn,

ep forgaae,

gør forten (Fal opføre.

fjereCantSmomt

ta at fee

gt ©pfats fom til ©pot

og ©pee

gor <53ørn

$prfFal »*re,

Og troer, at man fig ep foefeer,

Dm man ufcøjlig (ig (jC(CCr

fOet ten Orm til Pan<m.

Ø?aar Ulftlbc ten ¿'orrceOece

forrige Stat «■Jjmntrebe,

©ont DanncmarFes Sienbe,

Sjat

fig opre'|(l, {jpor (lans Pallabs

Jpar flaaet før paa Ulfefbcs =piabs,

i£t awgt ©Fjænbfcls iTliube.

£ » i (Fuite ta en ©ttuenfee,

©aa »el fom tïleb =$orbrybcre

(Ep »tete lige gpltig,

b»ev — et lige monument

Jjar fig til ctrig Spot fortjent,

Dm iffe mere jïylbig;

iSSÜt

f S f t

g fu bet »ar jo til cevig ©Fam

gor bette (Bube forgaatnt 2(ram,

Dm bet ufiraffet bøte

iej før flig 3\a»e =Djenefte,

i( bet »ifl paa bet fiaartefle

OTeb

C.iv

og 2Ere bjøbe.

^ o g (Bitb fFcc ctmg Hor> og »Lat!

©om naabigfl bette 2lffFums - PaF

Høbct »ilte fiantfe,

a tag o ©nt i 33aretcegt

monavFen og vor Zlonge «Slrgt/

©om Dvillingi'ijete ©Fanbfe.

©fam at nogen tit i Dannemarf fFal »otre

gt raatdnt

gfjent>felg=f£egit

for

Der ipar

g-orrcrDetfi

føgt at

•$»orfor 6fn

ben iSebreptelfe fFal gjøre,

2)attmatf

nogen Db fiar frembragt fig til

fcpot

De SifRuiné^enncffcr {>»¡0 «ftatme fe* op&src

(Struenfee

og bané ffieeneefrige (lompiot.

Overlæge Halks Samling.

îrpft bos îOlorten Jjadnger boente i . dore gioiftrcete i 31o,

196

„S k a m - M i n d e af den 17. Januariie 1772 lykk eligst opdagede K ongehusets og Fæ drelandets uhørte Erts Forvovne C om plot“. Ved en Skam støtte med Ind

skrift „lohan Friderich S truensees Epitaphium “ forrette en Mand og en Hund deres Nødtørft.

benyttede sin Indflydelse hos Kongen til a t tale ham tilrette og

til at formaa en Tilnærmelse mellem de høje Ægtefæ ller.

Og Struensee gik til Kongen og gjorde ham alvorlige Forestil

linger. Og hans Mission syntes virkelig at skulle krones med

Held. Christian viste tydeligt i den nærmest paafølgende Tid, at

han vilde følge sin Livlæges Raad. Han kom Dronningen venligt

imøde. E lsket hende havde han aldrig, — men han var begyndt

at træ ttes af sin taabelige Levevis. Og naar det pludselige Om

slag i hans Forhold til Dronningen m aatte forekomme Omgivel

serne næsten som et Under, var Forklaringen vel nærmest den,

at hans Sløvhedstilstand og Viljeløshed var voxet, saa at han nu

var et villigt Redskab i Hænderne paa dem, der forstod at be

herske ham. En Kendsgerning er det ialtfald, at Caroline Ma-

hende paanødt, blev Forholdet nu det, a t hun daarligt kunde und

være det. Hun betragtede ham snart som den Eneste, der ikke

blot var hendes oprigtige Taknemlighed og Venskab, men ogsaa

hendes Kærlighed værdig. Og Kongen gav fremdeles den umid- .

delbare Foranledning til, a t deres Sam taler og Sammenkomster .

blev liyppigere og hyppigere. Som Struensee i sit Forsvar mod

sine Anklagere selv bemærker, blev han af Kongen sendt til

Dronningen til enhver Tid og i alle mulige Slags Æ rinder.

Og Caroline Mathildes Venskabsforhold til Struensee udviklede

sig til en Elskerindes fulde Hengivelse til sin Elsker. Under

deres lange Sam taler voxede deres Fortrolighed, og Struensee var

h u rtig t klar over, at Dronningens Følelser for ham var mere end

Hengivenhedens, og han saa’ i Perspektiv, hvad dette kunde be