63 / 295
2. AARGANG N
r
. 5
FØR OG NU
1 MARTS 1916
tyde for lians Frem tid og hans ærgerrige Planer. Og han udnyt
tede Forholdet med Dristighed uden ringeste Skrupler. Var han
forelsket i Caroline M athilde? Vist er det, at hun var i dette
Forhold den, der ubetinget gav sit H jerte og alle sine Tanker til
ham. Og den Dristighed, h u n udviste i Forholdet, udsprang ene
og alene af den Betagelse og Kærlighed, hun følte. Hun satte
sig ud over alle Hensyn, forglemte i sin salige Elskovsrus sin op
højede Stilling, — hun kunde ikke leve Livet uden ham!
Officielt var hun Struensees Beskytterinde. Derfor steg han saa
hurtigt og saa højt paa Ærens Vej. I .1770 udnævnes han paa
samme Dag til Kongens „Forelæser“ og til Dronningens Kabinets
sekretær, og kort efter ombyttes Etatsraadværdigheden med Tit-
Hun var munter, til Tider endogsaa overstadig kaad, og den naa-
dige Nedladenhed og Venlighed, hun hidtil havde ødslet paa Alle,
viste hun nu kun den borgerlige Parvenu, fra hvem hendes Øjne
aldrig veg, med hvem hun ved Hoffesterne foretrak at danse, og
som var hendes eneste Følge paa de hyppige Jagtudflugter, til
hvilke hun yndede at møde frem i extravagante Åland folke
dragter!
Hendes Letfærdighed var forlængst bleven til almindelig For
argelse, og den formastelige Konferensraad Struensee havde for
længst faaet Øgenavnet „Favoriten“. I dette forargelige Kærlig-
hedsdrama, der uden Blusel udspilledes for hele Hoffets Øjne og
snart ogsaa blev staaende Sam talethema blandt Byens Sladder-
7 /
JE.B:r
a n d t ,
.
,
_
, v .
fom b lev a rreste ret, o em 7 .c9aru l77Z.aJte,gjietJom rianjtoaerijrtIcmejJdi (ajm let.
Overlæge Halks Samling.
„Græv E. Brandt, som blev arresteret den 17. Jan. 1772 aftegnet, som han sidder i sit Fæ ngsel i C asteliet.“ Brandt staar læ nket til Væggen ved et Bord
med et Glas i Haanden, og tilhøjre staar den vagthavende C^fficer.
len som Konferensraad. Stillingen som Forelæser for Hs. Maje
stæt var en ren Sinecure, — thi Majestæten betragtede kun Fore
læsning som det bedste af alle Sovemidler. Desto mere kunde
lian ofre sig for Dronningen i Egenskab af hendes Sekretær. Han
boede paa Slottet og var Kongeparrets stadige Ledsager paa alle
Edflugter. Altid saa’ man ham færdes i Tronens umiddelbare
Nærhed. Og Misundelsen fik rigt Stof til Næring, og dobbelt
fordi denne Majestæternes Yndling ikke var nogen Grandseigneur,
3n født Adelsmand, men en forløben Fremmed, en fattig borger
lig Person, ad hvem de tilsidesatte Hofmænd trak paa Skuldrene
)g bag hans Ryg haanede som „denne Saarlæge og Barber“!
De fødte Hofmænd forargedes højligt over den Tone, der siden
3truensee’s Frem træden var bleven anslaaet fra selve Tronen. Og
kke mindst forundredes man over Dronningens forandrede Væsen.
kællinger, var Kongen den eneste, der tilsyneladende var ganske
uinteresseret Tilskuer. Som Ægtemand paa Moden syntes han, at
alt var netop som det skulde være. Lige saa lidt som han var i
Stand til at føle Kærlighed, kendte han til Skinsyge eller gjorde
sig Skrupler over, at hans kongelige Værdighed ydmygedes. Jo
modbydeligere hans gamle Yndlinge efterhaanden var bleven ham,
desto større Tilfredshed viste han med den ny.
Karakteristisk for Caroline Mathildes naturlige og sunde H jer
telag var i al hendes Letsindighed den Omstændighed, at hun e l
skede sin nyfødte Søn med en Moders hele Ømhed og var ivrig i
sine Bestræbelser for at pleje ham og give ham en god Opdra
gelse. Og heller ikke dette Træk bør glemmes, naar man vil op
gøre Regnskabet over hendes Ægteskabsbrud.
Struensee solede sig i sin Lykke. Men samtidig med, at han
59