15. FEBRUAR 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 4
U dsigt fra L a n g e f in ie (1870) over K astelsgraven til K a s te 1s v o 1d e n im ellem P r i n d s e s s e n s B a s t io n (tilvenstre) m ed „F lagb atteriet“ og P r in d s e n s
B a s t io n (se Kortet Side 27). Til højre ses K a s t e l s b r o e n (V indebroen), som førte fra N o r g e s P o r t e n til R a v e lin e n m e d V a g t h u s e t , hvorfra der
var Indgang til S m e d e l i n i e n . Fra denne Ravelin førte en anden Bro over Stadsgraven til L a n g e l i n i e .
finder sig i et Slags dobbelt Fængsel. — I dette Bur tilbragte
lian sexten Aar. Hans eneste Underholdning bestod i at dres
sere Mus, hvoraf han havde forstaaet at tæmme et helt Kuld.
P aa Dronning Sofie Magdalenes Forbøn blev Norcross i 1742
indsat i et alm indeligt Fængsel under mindre barbariske For
hold, — .han faar en Feltseng, Bord og Stol, faar Tilladelse til
at læse og faar udleveret Papir og Blæk.
Og efter andre lange sexten Aar dør han
endelig 1758 som en gammel Mand.
Om trent sam tidig med G riffenfeldt fængs-
ledes J o h a n A d o lf K ie lm a n v. K ie l-
m a n s e g g . Han var født 15. Novbr. 1612
i Itzeho af borgerlig Familie. Faderen,
Hans Kielman, var Foged for Jom fruklo
stret i nævnte By, Moderen var Anna
Runge. K. gik i Skole i Lybeck, kom d er
fra til Leiden og flere tyske Universiteter,
blev Dr. juris i Jena 1632 og foretog en
Udenlandsrejse til Holland og Frankrig.
N edsatte sig i Holsten som Advokat og
blev 1636 slesvig-liolstensk Landsyndikus
indtil H ertug Fr. III i Januar 1637 ud
nævnte ham til sin Raad. Iv. benyttedes
til flere Gesandtskaber baade til Chr. IV,
til Kejseren og forskellige tyske Fyrster,
— repræsenterede sin Herre paa Rigsda
gen i Regensburg 1640, blev 1641 Gehejme-
raad, og 1644 Kansler hos Hertug Frederik
og var endelig indtil 1650 Amtmand over flere Amter. Af God
ser ejede K. Satrupholm i Slesvig og Croushagen i Holsten. I
1652 fik han Ret til at bære Navnet v. Kielmansegg.
De forskellige Stillinger skal han have b eny ttet til at skaffe
sig betydelige Rigdomme; fra dansk Side paastodes det senere,
at han i rigt Maal havde solgt Embeder, modtaget store Gaver
fra Udlandet og drevet Aager med Udlaan af sine Midler.
Kielmansegg var en ivrig Tilhænger af en Forbindelse mel
J. J. Dampe
lem Huset Gottorp og det svenske Kongehus, — i denne Forbin
delse saa han Midlet til at hæve H ertughuset til langt større
Magt og til langt større Uafhængighed af den danske Krone.
Han deltog i de Forhandlinger, der i Foraaret 1657 fandt Sted
i Flensborg mellem den danske Konges deputerede og Hertugens
Raader. — Snart efter udbrød Krigen mellem Danmark og Sverig.
Carl Gustav faldt ind i Halvøen og Forbin
delsen mellem ham og Hertugen besegledes
ved en Overenskomst i Septbr. 1657 i Kiel.
Et af de største Øjeblikke i v. Kielmans-
eggs Liv indtraf, da han, ved de Forhand
linger, som paabegyndtes i Roskilde i Fe
bruar 1658 og fortsattes i København, i Spid
sen for de gottorpske befuldmægtigede og
stø ttet til Carl Gustav og den svenske
Hærs fortsatte Ophold i Danmark arbejdede
paa at tvinge den danske Regering til at
gaa ind paa, hvad der
varlovet Hertugen
i Septbr. 1657; han ud talte ved denne
Lejlighed: „Jeg vil inden 24 Timer have
en kategorisk Resolution, eller jeg sender
straks den Ordre, jeg har i min Taske, til
den
svenske Hær, at den paany skal op
træde som Fjende.“ Den 2. Maj opnaaede
han, at Kongen gik ind paa Afstaaelsen
af Svabsted og Anerkendelsen af Hertugen
somsouveræn H ertug i hans Del af Slesvig.
I 1662 udnævntes han til
K am m erp ræ
sident hos H ertug Christian Albrecht og
optoges i det slesvig-holstenske Ridderskab, repræsenterede Kej
seren ved Indvielsen af U niversitetet i Kiel 5. Oktober 1665, ved
hvilken Lejlighed han holdt flere latinske Taler. v. Kielmansegg
var Hovedmand for det i Maj 1661 mellem H ertug Christian
A lbrecht og Carl XI’s Formynderregering afsluttede Forbund, hvor
ved Sverig lovede Gottorp Hjælp, naar Hertugen træ ngte til den.
Ikke destomindreforegik der i disse Aar en Tilnærmelse mel
lem. Danmark ogGottorp, der satte Frugt i en Overenskomst i