Previous Page  54 / 295 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 295 Next Page
Page Background

15. FEBRUAR 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N

r

. 4

U dsigt fra L a n g e f in ie (1870) over K astelsgraven til K a s te 1s v o 1d e n im ellem P r i n d s e s s e n s B a s t io n (tilvenstre) m ed „F lagb atteriet“ og P r in d s e n s

B a s t io n (se Kortet Side 27). Til højre ses K a s t e l s b r o e n (V indebroen), som førte fra N o r g e s P o r t e n til R a v e lin e n m e d V a g t h u s e t , hvorfra der

var Indgang til S m e d e l i n i e n . Fra denne Ravelin førte en anden Bro over Stadsgraven til L a n g e l i n i e .

finder sig i et Slags dobbelt Fængsel. — I dette Bur tilbragte

lian sexten Aar. Hans eneste Underholdning bestod i at dres­

sere Mus, hvoraf han havde forstaaet at tæmme et helt Kuld.

P aa Dronning Sofie Magdalenes Forbøn blev Norcross i 1742

indsat i et alm indeligt Fængsel under mindre barbariske For­

hold, — .han faar en Feltseng, Bord og Stol, faar Tilladelse til

at læse og faar udleveret Papir og Blæk.

Og efter andre lange sexten Aar dør han

endelig 1758 som en gammel Mand.

Om trent sam tidig med G riffenfeldt fængs-

ledes J o h a n A d o lf K ie lm a n v. K ie l-

m a n s e g g . Han var født 15. Novbr. 1612

i Itzeho af borgerlig Familie. Faderen,

Hans Kielman, var Foged for Jom fruklo­

stret i nævnte By, Moderen var Anna

Runge. K. gik i Skole i Lybeck, kom d er­

fra til Leiden og flere tyske Universiteter,

blev Dr. juris i Jena 1632 og foretog en

Udenlandsrejse til Holland og Frankrig.

N edsatte sig i Holsten som Advokat og

blev 1636 slesvig-liolstensk Landsyndikus

indtil H ertug Fr. III i Januar 1637 ud­

nævnte ham til sin Raad. Iv. benyttedes

til flere Gesandtskaber baade til Chr. IV,

til Kejseren og forskellige tyske Fyrster,

— repræsenterede sin Herre paa Rigsda­

gen i Regensburg 1640, blev 1641 Gehejme-

raad, og 1644 Kansler hos Hertug Frederik

og var endelig indtil 1650 Amtmand over flere Amter. Af God­

ser ejede K. Satrupholm i Slesvig og Croushagen i Holsten. I

1652 fik han Ret til at bære Navnet v. Kielmansegg.

De forskellige Stillinger skal han have b eny ttet til at skaffe

sig betydelige Rigdomme; fra dansk Side paastodes det senere,

at han i rigt Maal havde solgt Embeder, modtaget store Gaver

fra Udlandet og drevet Aager med Udlaan af sine Midler.

Kielmansegg var en ivrig Tilhænger af en Forbindelse mel­

J. J. Dampe

lem Huset Gottorp og det svenske Kongehus, — i denne Forbin­

delse saa han Midlet til at hæve H ertughuset til langt større

Magt og til langt større Uafhængighed af den danske Krone.

Han deltog i de Forhandlinger, der i Foraaret 1657 fandt Sted

i Flensborg mellem den danske Konges deputerede og Hertugens

Raader. — Snart efter udbrød Krigen mellem Danmark og Sverig.

Carl Gustav faldt ind i Halvøen og Forbin­

delsen mellem ham og Hertugen besegledes

ved en Overenskomst i Septbr. 1657 i Kiel.

Et af de største Øjeblikke i v. Kielmans-

eggs Liv indtraf, da han, ved de Forhand­

linger, som paabegyndtes i Roskilde i Fe­

bruar 1658 og fortsattes i København, i Spid­

sen for de gottorpske befuldmægtigede og

stø ttet til Carl Gustav og den svenske

Hærs fortsatte Ophold i Danmark arbejdede

paa at tvinge den danske Regering til at

gaa ind paa, hvad der

varlovet Hertugen

i Septbr. 1657; han ud talte ved denne

Lejlighed: „Jeg vil inden 24 Timer have

en kategorisk Resolution, eller jeg sender

straks den Ordre, jeg har i min Taske, til

den

svenske Hær, at den paany skal op­

træde som Fjende.“ Den 2. Maj opnaaede

han, at Kongen gik ind paa Afstaaelsen

af Svabsted og Anerkendelsen af Hertugen

somsouveræn H ertug i hans Del af Slesvig.

I 1662 udnævntes han til

K am m erp ræ ­

sident hos H ertug Christian Albrecht og

optoges i det slesvig-holstenske Ridderskab, repræsenterede Kej­

seren ved Indvielsen af U niversitetet i Kiel 5. Oktober 1665, ved

hvilken Lejlighed han holdt flere latinske Taler. v. Kielmansegg

var Hovedmand for det i Maj 1661 mellem H ertug Christian

A lbrecht og Carl XI’s Formynderregering afsluttede Forbund, hvor­

ved Sverig lovede Gottorp Hjælp, naar Hertugen træ ngte til den.

Ikke destomindreforegik der i disse Aar en Tilnærmelse mel­

lem. Danmark ogGottorp, der satte Frugt i en Overenskomst i