48 / 295
15. FEBRUAR 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 4
Den samme Yen har i den Henseende fo rtalt mig endnu et Træk,
der sæ rtegner Tidsaanden, og som forefaldt paa samme fredhellige
Sted. En Soldat havde spy ttet en Kammerat lige i Øjnene. Den
fornærmede fandt sig med mærkværdig og ophøjet Sindsro i Si
tuationen og bemærkede kun ganske spagfærdigt, „at Spytteklat-
ten skulde s’gu faa Lov a t sidde mellem Øjnene, til Løjtnanten
kom og selv kunde se den!“ Ja — saadan var man dengang!
Det var idylliske Tider! Revolveren var ikke opfunden endnu!
Idylliske var Voldens brede Alléer med de dybe Skygger under
de hundredaarige Kastanier og Lindetræer, mest idyllisk dog
Kirsebærgangen under de høje Voldsider, — dernede kunde et
Stævnemøde holdes, uden at det opdagedes altfor let, og mang
foldige er de sværmende Par, der har aflagt deres første Troskabs
løfter paa den Grund, hvor de kære, gamle Volde stod! Poul
til at give Voldsilhouetterne deres ejendommelige K arakter, baade
Skønhed og Liv og ægte dansk Hygge.
Der var R y se n s te n s Bastion og efter den H o lc k s, hvorpaa
fulgte G y ld e n lø v e s — der var den første, der var forsynet med
Mølle, den saakaldte L u c ie -M ø lle . Af disse tre Bastioner findes
Kort i Nr. 13 af „Før og Nu“.
E fter Gyldenløves kom S c h a c k ’s Bastion med K o n g e n s Mølle,
H e l m e r s Bastion med S t. P e d e r s Mølle og H a h n ’s Bastion
med N y -M ø lle og med Nedgang til Teglgaardsbroen lige ud for
Teglgaardsstræde (se 1. Aargang Nr. 22).
Som den syvende i Bastionernes lange Række fulgte derpaa
A h l e f e l d t ’s Bastion, der savnede Mølle og laa ud for det nu
værende Nørretorv.
Saa kom S t a d s o b e r s t e n s Bastion med den ofte besungne
Møller har ogsaa gjort sine D igterstudier dér, da han sang sin
Aprilsvise:
Grøn er Vaarens Hæk,
Ivaaben kastes væk,
Jomfruer sig alt paa Volden sole, —
Luften er saa smuk,
Deres Længselssuk
Kendes let paa Deres Silkekjole! —
Det vil sikkert interessere vore Læsere i Sammenhæng a t faa
en Redegørelse for de københavnske Voldes Topografi paa det
Tidspunkt, da deres skæbnesvangre Dødsdom blev afsagt, og deres
Nedrivning snart efter skulde paabegyndes.
Redegørelsen kan lettest ske, forekommer det os, ved i Række
følge at nævne Bastionernes Navne, f. Ex. i Retningen fra Lange
bro til Kastellet. Klangen af disse Navne vil hos Mange frem
trylle kære Erindringsbilleder, og Minderne vil yderligere levende-
gøres og uddybes, naar vi sam tidig noterer Navnene paa de for
skellige Vindmøller, der efterhaanden og ganske n atu rlig t fik
Plads paa de høje Bastioner og i saa frem trædende Grad bidrog
G o th e r s g a d e s Mølle, R o s e n b o rg s Bastion uden Mølle, (se 1.
Aargang Nr. 22), Q u itz o w s Bastion med S ø lv g a d e n s eller den
saakaldte l i l l e S v a n e m ø lle , P r e i s l e r s Bastion med S to k h u s
m ø lle n og som Nummer tolv i Rækken R o s e n k r a n t z ’s Bastion
med D ro n n in g e n s Mølle, der laa ved Østerport (se 2. Aargang
Nr. 1) og af denne skiltes fra K a s t e l l e t hvis nordlige Vold
bastion førte Navn af P r in s e n s Bastion, den vestlige af K on
g e n s, som havde sin Mølle, og den sydvestlige af D ro n n in g e n s
Bastion. Den østlige Bastion (den, hvorpaa den bekendte Flag
stang findes) hed P r i n s e s s e n s og den sydøstlige, med Front
mod „Grønningen“, hed G re v e n s Bastion (se 2. Aargang Nr. 2).
Paa denne sidstnævnte Del af det omfangsrige Voldterræn —^
den vi kalder C i t a d e l l e t F r e d e r ik s h a v n eller i daglig Tale:
K a s t e l l e t — vil vi idag fæste vor Opmærksomhed og
sp ecielt
paa de mærkelige historiske Minder, der kny tter sig til Stedet.
Paa Kastellet, der opførtes af F r e d e r ik d e n 8. og
O berst
H e in r ic h R øse, paabegyndtes A rbejdet ved Foraarstid 1662, og
sent paa E fteraaret i 1664 stod Værket fæ rdigt til Aflevering.
Naar A arstallet 1663 derfor læses paa den udvendige Side af
K a s t e l le t : K om m andantboligen, tilhøjre ses H jørnet af „Stjernestokken“, som i sin Tid var indrettet til Fæ ngsel for Griffenfeld.
44