45 / 295
2. AARGANG N
r
. 4
FØR OG NU
15. FEBRUAR 1916
T
i d s s k r i f t e t er denne Gang blevet forsinket 2 Dage
ved uforudsete Uheld, som ind tra f ved F o t o g r a
feringen af de Billeder, som gengiver Nutiden; — diset
og regn fu ld t Vejr h a r g ivet Anledning til store Van
skeligheder, og vi h a r gentagende m a a tt e t omfo tog ra
fere Billederne, som findes p a a Side 44, 50 og 51 for
ikke a t fo r s ty r
re Helhedsind
tr y k k e t af dette
ualmindelig
smukke Hefte.
Vi beny tte r
Lejligheden til
a t berigtige en
Trykfejl, som
h a r indsneget
sig i Tek sten
til Billedet paa
Side 32 (for- ■
rige
Hefte);
A a r s ta lle tl8 9 6
skal væ r e 1894.
D a Minderne,
som kn y tte r sig
til C itadellet
Frederikshavn ,
er meget in te r
essante, skøn t
de jo næ rm e st
m a a k a r a k te r i
seres som sø r
gelige, — h a r
vi
behandlet
dem re t ind-
gaaende, og vil
i
næ s te Hefte
mege tud fø rlig t
behandle Em
net: „Struense-
B r a n d t “, hv il
k e t D ram a jo
udspilledes
i
Kastellet, hvor
de to Personer
sad fængslede.
K a s t e l le t : N o r g e s P o r t e n , set ude fra (se Kortet Side 27). Efter Akvarel af A rkitekturm aleren,
P rofessor C. V. N ielsen.
Københavns Volde.
. - ^
(Fortsat).
Københavns Belejring er det navnkundigste Kapitel i vore Voldes
Historie gennem Aarhundredérne. Selv da de i Tidens Løb m i
stede ethvert krigersk Præg og kun betragtedes som Køben
havnernes mest yndede Promenade, der alene i Langelinie havde
en værdig Konkurrent, glemte man ikke, at denne idylliske
Spadserevej engang for mange Aar siden havde væ ret Skueplad
sen for en af vore Forfædres kækkeste Bedrifter, og denne Be
vidsthed bidrog til, at den kom til at staa vore H jerter endnu
nærmere. Og er det ikke betegnende, at Voldene blev det Sted,
hvor Københavnerne søgte hen, baade naar de store alvorsfulde
Begivenheder kom over Byen, og naar der var Glæde paafau-de,
og Sindet fyldtes af lyse, lykkelige Forhaabninger? Voldene
blev en Del af os selv og har i det Stille h aft deres Mission, ikke
mindre i Fredstid end dengang Kanonerne tordnede fra Bastionerne.
Voldenes Historie i det P ar Aarhundreder, der fulgte efter
Svenskernes Belejring? Ja — den er vel egentlig fo rtalt i faa Ord.
Som
ovenfor
sagt: baade i Al
vor og Glæde søg
te Københavnerne
op paa deres kæ
re, gamle Volde.
Dengang vor Ho
vedstad i 1795
hærgedes af Il
dens
graadige
Flammer, der paa
fire
forskellige
Steder
efterlod
mægtige B rand
tom ter og ødelag
de kolossale Vær
dier, — dengang
tyede man flokke
vis, ligesom dre
ven af uvilkaar-
lig Trang, op paa
Voldene. Herfra
saa man Ødelæg
gelsens sørgelige
Værk, og h je rte
skærende har, ef
ter alle Beskrivel
ser, de Scener væ
ret, som udspille
des her!
Og under Bom
bardem entet
i
1807! Naar F jen
den holdt Pause,
naar de glødende
Kugler og B rand
raketterne for en
Tid ikke viste sig
i Luften, naar
man i forfænge
ligt Haab om, at
nu var Faren over-
staaet, vovede sig
frem i Gaderne,
da styrede man
atter i Flokke op
paa Voldene, —
man trængte til
at meddele sig og
søge Trøst i den
fælles Ulykke, og
man søgte derop
for at se til Hus
bond og Sønner,
Slægt og Venner,
der var blandt
det værnepligtige Mandskab, som holdt Volden besat.
Og i Fredens lykkelige Tid! Ja — de ældste iblandt os har
jo i levende Erindring, hvad Voldene betød for dem i deres Barn
dom og første Ungdom, — og de yngre iblandt os har ofte hørt,
hvad Voldene var for vore Forældre!
Det er rigtigt, hvad en ældre Forfatter har u d talt om Voldene,
at de var ligesom kærlige Arme, der holdt sammen paa Alle.
Vandrede man omkring deroppe, følte man sig som én stor Fa
milie, hvor de enkelte Medlemmer ikke holdt af at forlade de
Andre men sluttede sig sammen i Fred og Hygge.
41