95 / 188
Ja k o b S eeru p
hvad der interesserede ham blev sam
let sammen, pertentligt nedskrevet og
indbundet. Samlingen blev før hans død
overdraget til Universitetsbiblioteket,
hvorfra samlingen siden er blevet over
ført til Det Kongelige Biblioteks hånd
skriftsamling, hvor den findes i dag. Her
udgør de mange bind en selvstændig
samling, der kan anslås til at omfatte ca.
50.000 håndskrevne sider. Der findes alt
fra dagbøger, skoleopgaver fra kadetti
den, regnskaber og personlige breve til et
3000 siders manuskript om sømandskab
og derudover en imponerende samling
af ikke færre end 70 bind med ’’strøtan
ker” med essays om alt mellem himmel
og jord. Cirka 20.000 sider! Alt sammen
nydeligt indbundet og i så vidt omfang
som muligt forsynet med indholdsforteg
nelser. Mao. en ganske enestående sam
ling dokumenter. Mærkeligt nok har den
endnu ikke været genstand for en histo
risk undersøgelse.
Rytterstatuen
Frederik 5.s rytterstatue repræsentere
de en kunstnerisk kraftanstrengelse, og
enorme udgifter var forbundet med dens
konstruktion. Indkaldte franske kunstne
re stod for arbejdet med statuen, eftersom
ingen danske kunsthåndværkere kunne
hamle op med opgaven. Processen strakte
sig over en årrække, og kongen døde, in
den statuen blev støbt. Den franske bil
ledkunstner Saly2 stod for udformning og
modellering af statuen, mens den franske
bronze- og kanonstøber Pierre Gor3skulle
forestå den yderst komplicerede støbepro
ces.4
Schiønnings dagbogsskildringer af sta
tuen knytter sig hovedsageligt til begi
venhederne den 2. marts 1768, da statu
en blev støbt på Giethuset5 ved Kongens
Nytorv, og 15.-16. august samme år, da
statuen under stor festivitas blev trans
porteret til sit bestemmelsessted på Ama
lienborg Plads for at blive anbragt på sin
sokkel den følgende dag.
Men Schiønning havde allerede set sta
tuen i voks den 26. maj 1767, altså næ
sten et år før selve støbningen. Da så han
’’Kongens postyr til hest paa Charlotten-
borg i vokset med sine rør færdig til støb
ningen skulle stige op og bortdunste &c”.
De omtalte rør var en del af det sindrige
system, der skulle tillade det smeltede
metal at løbe ind i støbeformen og vokset
at dampe ud. Schiønning skriver videre:
’’Vokset var herlig forfærdiget. En tegner
stod foran det og aftegnede det, som han
mente paa den bequemmeste tid og sted,
da det og var mulig støbningen kunne
mislykkes”. Den omtalte tegner må have
været Johan Martin Preisler, der havde
fået til opgave at udføre et kobberstik af
den projekterede statue allerede før støb
ningen.6
Her tegner sig i øvrigt et billede af en
nysgerrig søofficer, som bl.a. anvender sin
fritid på at besøge et kunstnerisk værk
sted på Charlottenborg. Den grundige
uddannelse på Søkadetakademiet og de
generelle dannelsesidealer i militære og
borgerlige kredse er en forståelsesram
me herfor. Men aktiviteten er også typisk
for Peter Schiønnings personlighed, som
iagttagende menneske.
Støbningen af statuen
Atter den 2. marts 1768 ser vi statuen
omtalt i Schiønnings dagbog. Nedenfor
gengives teksten, som for forståelsens
skyld er rettet til ortografisk og tillempet
moderne stavemåde. Ligeledes er forkor
telser skrevet helt ud:
”Den 2. marts 1768. Cumuniserede i
Holmens Kirke.7Om eftermiddagen kl. et
saa Kong Frederik den Femtes statue til
92