HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Rytterstatuen p å Am a lien bo rg Slotsplads

Fig. 4. Opstillingen a f statuen på Amalienborg Slotsplads 16. august 1768. Her gives et godt indtryk af,

hvilken stor begivenhed, opstillingen a f statuen var. Helt nøjagtig er gengivelsen dog ikke. Eksempelvis

blev Marmorkirken først bygget færdig mere end et århundrede senere, selvom dens kuppel anes i bag

grunden til venstre. Formodentlig er gengivelsen a f selve hejseanordningen dog nøjagtig nok, og vi kan

gætte på, at Peter Schiønning er en a f de små skikkelser, som ses på stilladset. Anonym tegning tilskre

vet Marcus Tuscher (Gengivet fra udstillingskataloget Gud Konge By).

det i sine mange seculers liv kuns skulle

rejse fra sit fødested i Verden. Det skulle

muelig ikke været vanskeligt eller meget

bekosteligt, forud at lade dets hele vej for

det meste belægge med slæder, eller dog

2 trediedele af den, og saa lade en hob

mennesker paa siderne meget langsom

trække den gaaende af sted i lange og

kortere stærke haandreb, hvorved mange

mennesker kunne anbringes paa begge

sider, som de da vist uden tallier efter

min beregning skulle haft magt nok til.

Ingen opsang eller noget saadant skulle

haft sted, kuns en vis stadig og langsom

gang. Alle de mange ofte stærke rystelser

paa statuen ville derved have været und-

gaaet, som man ofte endog kunne frygte

ved at noget ubehageligt kunne indtræffe,

der kuns kunne have sted naar den med

et stod stille og naar den atter med force

skulle af sted igen. Man havde vundet en

hob tid saa at man kunne blevet færdig

med den paa en dag, og med det samme

sat den paa sin piedestal; nu stjal det ti

den bort, de mange gange taljer skulle

forslaas og slæder forflyttes.

Den 16. august 1768. Saa statuen blev

opvundet af en inclineret plan (...) til sin

piedestal, derefter opvundet i vejret med

8 gier og med sine lange jernben nedsat i

sine huller i piedestalen, som varede om

trent en time. Hullerne som de 4 kantede

jernben vare nedsatte i, blev straks med

smeltet bly fyldte. Jeg var oppe paa pie

destalen med, hvor kuns nogle faa (for

det lidet rum) uvedkommende var til

stede, blandt hvilke jeg nu erindrer pro

fessor Kratzenstein.11 Da hesten ikke

straks kunne faas ned med det ene ben i

et af hullerne, førte jeg tillige med Grots-

hilling12 hesten som endnu hang i gier

ne med megen force derhen til, at man

straks derpaa kunne opgaa i gierne.

Jeg havde fornøjelse af at se denne sta

tue, der skulle ligesom leve i aartusinder

og tale til saa mange efterkommere, i alle