102 / 188
Rytterstatuen p å Am a lien bo rg Slotsplads
lerede i 1773 i Paris, kun 53 år gammel.
Schiønning blev udkommanderet med
vagtskibet i Øresund og var i Helsingør,
da statuen blev afsløret den 1. august
1771. Sidste gang han i dagbogen omtaler
dens tilblivelse, er den 5. april 1770, da
han så, at ’’hesten paa Amalienborg var
poleret, undtagen ansigtet og hovedet af
kongen”.
Når vi i dag ser statuen, er vi ikke over
rasket over, at den er grøn og irret. Sådan
ser gamle statuer jo ud. Men da statuen
var ny, blev den højglanspoleret efter alle
kunstens regler. Den enevældige konges
billede har strålet om kap med solen som
et symbol på hans magts direkte forhold
til Gud. Men poleringen var tidkrævende.
Sammen med færdiggørelsen af soklen og
den omgivende del af pladsen tog dette
arbejde flere år. Statuen repræsenterede
efterhånden en enorm udgift, som stats
magten stille og roligt væltede over på det
Asiatiske Kompagni. Efterhånden blev de
politiske forhold i landet (under Struen-
see, Caroline Mathilde og den sindssyge
kong Christian 7.) temmeligt ustabile, og
da Struensee ønskede at lægge afstand til
det enevældige kongedømme svandt be
gejstringen over statuen stille ind. Derfor
blev afsløringen heller ikke noget spekta
kulært foretagende.
Statuen forblev dog et fikspunkt. Både
i bybilledet og i Schiønnings erindring. Da
kaptajnen Peter Schiønning i 1780 stod på
’’Comersepladsen” i Lissabon og betrag
tede rytterstatuen af Joseph 1. gik hans
tanker hjem til København. Hvad Schiøn
ning så var, ”paa den ene side en hest som
holdes i tøjlen af en mand, paa den anden
en elefant (...) omgivet med et smukt jern
værk som er forgyldt”. Men metalstatuen
var kun på overfladen mere skinnende
end ’’vores paa Amalienborg”. Den var ef
ter Schiønnings mening hverken lige så
stor eller flot, som den danske.
Og statuen forblev i hans tanker i man
ge år indtil den vinterdag hjemme i Bag
sværd i året 1800, hvor han nedskrev sin
erindring om støbningen af monumentet.
Det er bemærkelsesværdigt, hvor be
vidst Schiønning var om sin egen rolle
som iagttager af det prægtige enevældige
skuespil, han havde spillet en lille rolle
i. Dagbogsnotaterne fremstår i deres be
skrivelse af statuens tilblivelse meget
stærke og følelsesprægede. De stærkt san
sede indtryk af den hede metal, der strå
lede som solen, og visionen om den fjerne
fremtid, hvor københavnerne aldrig ville
kunne huske andet, end at Frederik 5.s
statue altid havde stået på denne plads,
vidner om både god iagttagelsesevne og
historisk bevidsthed.
Peter Schiønning sørgede heldigvis for
at bevare sine mange papirer og bøger for
eftertiden. De var med tiden blevet en del
af ham selv, og de repræsenterer nu en
gave fra ham til den fjerne eftertid.
Noter
1. F o r en m e re u d fø rlig p ræ s e n ta tio n a f S ch iø n
n in g s S am lin g h e n v ise s til Ja k o b S e e ru p : E t
b e s ta n d ig t og s ik k e rt g e m m e ... Sø officeren P e
te r S ch iø n n in g s sam lin g i D e t K o n g elig e B ib
lio tek s H å n d s k rifts sam lin g , M a g a sin for D et
K on g elig e B ib lio te k , nr. 3 , ju n i 2 0 0 2 .
2. J e a n F ra n c o is Jo s e p h S a ly 1 7 1 7 -1 7 7 6 , W eil-
b a ch , D a n sk K u n stn e rle k sik o n , bd. 7 , 1 9 9 8 s.
2 6 0 -2 6 1 .
3 . P ie rr e Gor, 1 7 2 0 -1 7 7 4 , W eilb ach , D a n sk K u n s t
n e rle k sik o n , bd. 2 , 1 9 9 4 , s. 4 7 6 .
4 . K u n s th isto rik e re n E m m a S a llin g h a r i s æ r
n u m m e re t a f A rc h ite c tu ra 2 1 , G u d, K o n g e, By,
F re d e rik s s ta d e n 2 5 0 Å r, s. 4 9 ff. g iv e t d en vel
nok g ru n d ig ste a n a ly s e a f m o n u m e n te t og d e ts
tilb liv else.
5. G ie th u se t v a r flåd en s g am le k a n o n stø b e ri i
K ø b en h av n . D e t lå , h v o r n u d e t K o n g elig e T e a
te r ligger.
6. S e k a ta lo g b in d e t G ud K on ge B y s. 1 7 0 og 1 7 2 .
7. G ik til a lte rs .
8. K o n en h ed M a rie C lem e n ce Q u in son , W eil
b a ch , D a n sk K u n stn e rle k sik o n bd. 2 , 1 9 9 4 s.
99