107 / 188
Christian Nicolaisen
der ofrede alt for videnskabernes frem
vækst.6 Der var bare for få af dem, og det
betød, at underviserne i de nye videnska
ber ikke havde tid og mulighed for at op
lyse andre end deres nærmeste. Green var
også tilfreds med, at der udkom så mange
økonomiske skrifter, som det var tilfældet,
men var samtidig i tvivl om, hvorvidt de
blev læst, og om læserne overhovedet fatte
de, hvad der stod i dem. Derfor mente han,
at den mundtlige undervisning i de nye vi
denskaber skulle løftes og støttes. Hvis det
ikke skete, så kunne viden og kundskaber
ikke blomstre.
Greens undervisningsmetode byggede
på en grundlæggende idé om, at forhol
det mellem underviser og elev skulle være
lige.7Derfor forsøgte han at stille sig på lige
fod med tilhøreren ved at kalde sig selv for
ulærd. Det var vigtigt for Green at poin
tere, at det ikke var de ’’Sprenglærde”, der
skulle stå i spidsen for den brede oplysning,
men derimod folk, der kunne bevæge sig på
tilhørernes niveau. Det mente han selv at
kunne gøre ubesværet, da han i sin 27 år
lange studeretid kun havde taget fire eksa
mener. Denne selviscenesættende udtalelse
var et forsøg på at understrege, at måden
man vælger at formidle stoffet på, har stor
betydning for resultatet af undervisningen.
En holdning man i øvrigt også kunne finde
hos Holberg.8
I Greens første notits i Adresseavisen om
de ’’Physiske Discurser” skrev han, at han
havde hentet inspiration til sit undervis
ningsprojekt fra et ophold i England, ’’hvor
Mængden legger sig allene efter den nød
vendige og nyttige Kundskab, og anvender
samme i Handel, Manufakturer, o.s.v....”9
I England erfarede Green, at man bredt
gjorde brug af nyttige videnskaber somma
tematik, fysik og kemi. Der mødte han en
fri og indsigtsfuld diskussion, når der blev
holdt offentlige forelæsninger. Håndvær
kerne brugte en del af deres frie aftenstun
der på at høre på foredrag og diskussioner
af både teoretisk og praktisk art, som ved
rørte håndværkernes respektive erhverv.
Han oplevede desuden, at der kom mange
nye idéer ud af disse sammenkomster, og
det var det aspekt, han ønskede at kopiere.
Det var Greens mål med undervisningen
at få tilhørerne til at tænke selv. De skulle
opnå den fornødne indsigt til med tiden selv
at udvikle deres håndværk og ud fra en
større teoretisk indsigt nå til nye og nyttige
opfindelser. I Greens klare hensigtserklæ
ring: ”at de Ulærde ved en almindelig Ind
sigt kan bringes til selv at giøre Forsøg paa
et og andet”, lå der desuden en kritik af den
uddannelsesmæssige strategi i Danmark-
Norge. Han opfordrede bl.a. til, at man
begyndte at betragte landets undersåtter
som ’’fornuftige Creature” snarere end ma
skiner. Det var trods alt undersåtterne, der
skulle lægge sig efter det nye og sætte det i
værk. Ogdet var derfor også dem, der burde
indse, at de som indbyggere i landet skulle
yde en nyttig og gavnlig indsats. Green var
udmærket klar over, at han ikke stod alene
med dette synspunkt, og han fremhævede
selv Holberg som en forgænger med samme
betragtningsmåde.
For at Green kunne oplyse borgerne om
nyttige og væsentlige ting, var det nødven
digt at de følte sig frie og tilskyndede til at
deltage på lige fod med andre. Uden frihed
kunne fornuften ikke sejre. Om det skriver
han bl.a.: ’’Regler er gode; men ere de for
knap tagne, gaaer det de Fornuftige, som
Herren, der staaer i en Egn (Eng) i et kort
Reb, han æder op om sig, og siden døer af
Hunger”.
Ulrich Greens undervisningsmetode var
en fri dialogform. Tilhørerne skulle ikke
blot fodres med fakta, men også reflekte
re over det hørte og bruge deres praktiske
indsigt til at tage aktiv del i en diskussion.
I sin afskedstale for de ’’Physiske Discur
ser” klargjorde han målet: ”...at tænke frit
og tale frit, uden prejudice til nogen, er mit
Elemente”.10
1 0 4