Previous Page  107 / 188 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 188 Next Page
Page Background

Christian Nicolaisen

der ofrede alt for videnskabernes frem­

vækst.6 Der var bare for få af dem, og det

betød, at underviserne i de nye videnska­

ber ikke havde tid og mulighed for at op­

lyse andre end deres nærmeste. Green var

også tilfreds med, at der udkom så mange

økonomiske skrifter, som det var tilfældet,

men var samtidig i tvivl om, hvorvidt de

blev læst, og om læserne overhovedet fatte­

de, hvad der stod i dem. Derfor mente han,

at den mundtlige undervisning i de nye vi­

denskaber skulle løftes og støttes. Hvis det

ikke skete, så kunne viden og kundskaber

ikke blomstre.

Greens undervisningsmetode byggede

på en grundlæggende idé om, at forhol­

det mellem underviser og elev skulle være

lige.7Derfor forsøgte han at stille sig på lige

fod med tilhøreren ved at kalde sig selv for

ulærd. Det var vigtigt for Green at poin­

tere, at det ikke var de ’’Sprenglærde”, der

skulle stå i spidsen for den brede oplysning,

men derimod folk, der kunne bevæge sig på

tilhørernes niveau. Det mente han selv at

kunne gøre ubesværet, da han i sin 27 år

lange studeretid kun havde taget fire eksa­

mener. Denne selviscenesættende udtalelse

var et forsøg på at understrege, at måden

man vælger at formidle stoffet på, har stor

betydning for resultatet af undervisningen.

En holdning man i øvrigt også kunne finde

hos Holberg.8

I Greens første notits i Adresseavisen om

de ’’Physiske Discurser” skrev han, at han

havde hentet inspiration til sit undervis­

ningsprojekt fra et ophold i England, ’’hvor

Mængden legger sig allene efter den nød­

vendige og nyttige Kundskab, og anvender

samme i Handel, Manufakturer, o.s.v....”9

I England erfarede Green, at man bredt

gjorde brug af nyttige videnskaber somma­

tematik, fysik og kemi. Der mødte han en

fri og indsigtsfuld diskussion, når der blev

holdt offentlige forelæsninger. Håndvær­

kerne brugte en del af deres frie aftenstun­

der på at høre på foredrag og diskussioner

af både teoretisk og praktisk art, som ved­

rørte håndværkernes respektive erhverv.

Han oplevede desuden, at der kom mange

nye idéer ud af disse sammenkomster, og

det var det aspekt, han ønskede at kopiere.

Det var Greens mål med undervisningen

at få tilhørerne til at tænke selv. De skulle

opnå den fornødne indsigt til med tiden selv

at udvikle deres håndværk og ud fra en

større teoretisk indsigt nå til nye og nyttige

opfindelser. I Greens klare hensigtserklæ­

ring: ”at de Ulærde ved en almindelig Ind­

sigt kan bringes til selv at giøre Forsøg paa

et og andet”, lå der desuden en kritik af den

uddannelsesmæssige strategi i Danmark-

Norge. Han opfordrede bl.a. til, at man

begyndte at betragte landets undersåtter

som ’’fornuftige Creature” snarere end ma­

skiner. Det var trods alt undersåtterne, der

skulle lægge sig efter det nye og sætte det i

værk. Ogdet var derfor også dem, der burde

indse, at de som indbyggere i landet skulle

yde en nyttig og gavnlig indsats. Green var

udmærket klar over, at han ikke stod alene

med dette synspunkt, og han fremhævede

selv Holberg som en forgænger med samme

betragtningsmåde.

For at Green kunne oplyse borgerne om

nyttige og væsentlige ting, var det nødven­

digt at de følte sig frie og tilskyndede til at

deltage på lige fod med andre. Uden frihed

kunne fornuften ikke sejre. Om det skriver

han bl.a.: ’’Regler er gode; men ere de for

knap tagne, gaaer det de Fornuftige, som

Herren, der staaer i en Egn (Eng) i et kort

Reb, han æder op om sig, og siden døer af

Hunger”.

Ulrich Greens undervisningsmetode var

en fri dialogform. Tilhørerne skulle ikke

blot fodres med fakta, men også reflekte­

re over det hørte og bruge deres praktiske

indsigt til at tage aktiv del i en diskussion.

I sin afskedstale for de ’’Physiske Discur­

ser” klargjorde han målet: ”...at tænke frit

og tale frit, uden prejudice til nogen, er mit

Elemente”.10

1 0 4